Sagsbehandler/Koordinator - Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Vi søger en sagsbehandler og uddannelseskoordinator til at støtte op om forsvarets stadigt øgede behov for håndværkere. Dette skal ses i lyset af, at forsvarets massive opbygning medfører et markant øget behov for faglærte medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste har i den forbindelse en nøglerolle i uddannelse af faglærte.
Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en funktionel tjeneste under Forsvarskommandoen, som gennemfører en stor del af vedligeholdelsen på Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets materielsystemer. Dette indbefatter vedligeholdelse af hærens køretøjer, våben m.m., den landbaserede vedligeholdelse af søværnets skibe samt vedligeholdelse af helikopter- og F-16 kapaciteterne.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er samtidig Forsvarets største uddannelsesinstitution for faglige uddannelser. Dette indbefatter bl.a. flytekniske kurser og kurser på flystøtteudstyr, faglige kurser på Hærens materiel, uddannelse af civile og militær EUD-elever samt militære flymekanikerelever. Samlet set er der for tiden ca. 180 civile og militære EUD-elever og 100 militære flymekanikerelever under uddannelse ved enheder og kursuscentre/-skoler under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Oveni dette kommer, at Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste støtter flere af værnene med uddannelse af værnenes egne lærlinge. Hertil er Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste ansvarlig for ca. 280 tekniske kurser ved henholdsvis Forsvarets Hærtekniske Uddannelsescenter og Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille, som årligt gennemfører i omegnen af 300 kurser.
Uddannelses- og Programsektionen, som består af 11 dedikerede medarbejdere, der alle brænder for at give elever og kursister de bedst mulige vilkår for deres uddannelse, har til opgave at udvikle, koordinere og planlægge den samlede uddannelses- og kursusvirksomhed. Hertil kommer, at Uddannelses- og Programsektionen, som største udbyder af erhvervsuddannelser under Forsvarskommandoen, fungerer som faglig rådgiver for Forsvarskommandoen inden for dette område.
Ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste har vi mulighed for fleksible arbejdstider, ligesom din frokost er en del af arbejdstiden, og hvis du har behov for at blive hjemme en dag, er der også mulighed for at kunne arbejde hjemmefra.
Om stillingen
Som sagsbehandler og koordinerende inden for lærlingeområdet, vil du komme til at komme til at arbejde på tværs af hele Forsvarsministeriets organisation, hvilket vil være med til at give dig et stort netværk.
Dine opgaver vil bl.a. komme til at omfatte:
- Overordnet koordinering af lærlingeuddannelser.
- Opstille optagemål for lærlingeuddannelserne.
- Sagsbehandling af uddannelseskapacitet og uddannelsesbehov til lærlinge.
- Koordination med den rekrutteringsansvarlige vedrørende rekrutteringstiltag.
- Deltagelse i rekrutteringsaktiviteter.
Dette vil ske i et tæt samarbejde med chefer, ledere, mentorer, interne uddannelseskoordinatorer, lærlinge og elever, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, erhvervsskoler, eksterne samarbejdspartnere mm.
Hertil vil du komme til at deltage i forskellige mødefora inden for lærlingeområdet på tværs af Forsvarsministeriets organisation, ligesom du vil komme til at arbejde med en række andre opgaver inden for sektionens opgaveportefølje.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse på bachelor eller kandidatniveau i uddannelsesvidenskab eller lignende.
Du brænder for at arbejde med faglige uddannelser, og har forståelse for det faglige arbejdes vigtighed for det operative virke. Du har evt. selv en erhvervsuddannelse eller har beskæftiget dig med erhvervsuddannelsesområdet enten i praksis eller teori.
Du skal have interesse for at arbejde i en uformel og serviceminded organisation, hvor to dage ikke ser ens ud.
Vi lægger vægt på, at:
- Du er initiativrig og undersøgende i dit arbejde, og at du samtidig forstår at arbejde løsningsorienteret.
- Du kan arbejde selvstændigt.
- Du kan fungere i en matrixorganisation, hvor ikke alle opgaver går ad kommandovejen.
- Du er god til at skabe relationer og har gode samarbejdsevner.
Du er klar på at udfordre dogmer, hvor disse bliver en selvpålagt plage.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op som civil og militær.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Brabrand.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Bjarne Fries Jensen på telefon 7282 1111.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfrist 29. oktober 2025. Samtaler afholdes umiddelbare herefter. Ansættelse sker efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.