etjob.dk
Aarhus kommune Sagsbehandler, kommunal

Kontrolteam Sagsbehandler - Aarhus Kommune

Bliv en del af Kontrolteamet som sagsbehandler

Om jobbet:
Vil du skabe Plads Til Velfærd i Aarhus Kommune som en del af Backoffice i Borgerservice? 

Vi søger en resultatorienteret sagsbehandler til Kontrolteamet i Aarhus Kommune

Som sagsbehandler i Kontrolteamet er din hovedopgave at afdække udbetaling af uberettigede ydelser og social snyd med sociale ydelser i Aarhus Kommune. Du skal være med til at kontrollere ydelser for mere end 10 milliarder kroner og sikre et økonomisk råderum til velfærd hos borgere, der ikke snyder. Du skaber dermed Plads Til Velfærd.

Du vil arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer, udføre virksomhedskontrol, undersøge fiktive adresseforhold og uoplyst arbejde. Hvis du har en administrativ baggrund og ønsker et job med indflydelse, ansvar og meningsfulde opgaver, så er dette job noget for dig!

Kontrolteamets hovedopgave er at kontrollere snyd med sociale ydelser, hvis der er mistanke om dette. Sociale ydelser kan være kontanthjælp, sygedagpenge og økonomisk friplads, og det der kontrolleres, kan være uoplyst udrejse i relation til forsørgelsesydelser eller status som reelt enlig i forhold til økonomisk friplads.

Kontrolteamet er en del af Backoffice, som har sæde på Dokk1 i hjertet af Aarhus. Afdelingen består af 1 personaleleder, 1 faglige leder/juridisk konsulent, 16 sagsbehandlere, 2 undersøgere og 5 studentermedhjælpere

Backoffice består af Opkrævningen, Kontrolteamet, Folkeregister/Sygesikringen, Nævnssekretariatet og Drift og Økonomi. Backoffice er pt. bemandet med ca. 95 medarbejdere.

Arbejdsområdet omfatter:

  • Undersøgelse og kontrol: Indsamling, analyse og strukturering af oplysninger til afdækning af snyd, herunder fiktive adresser, status som enlig trods samliv, snyd med sygedagpenge, uoplyst arbejde og udrejse. Sagsbehandlingen er både af borgere og virksomheder.
  • Administrative opgaver: Udsøgning af oplysninger i IT-systemer, partshøringer og afgørelser, samt videregivelse af relevante oplysninger til andre myndigheder.
  • Borgerkontakt: Samtaler med borgere, skriftlig og mundtlig korrespondance, samt virksomhedskontrol.
  • Koordinering og samarbejde: Fordeling af kontroloplysninger til andre myndigheder som Politiet, Skat og Hvidvasksekretariatet. Du skal samarbejde med andre afdelinger og magistrater i Aarhus Kommune samt med Udbetaling Danmark om forebyggelse af socialt bedrageri i samarbejde med boligforeninger.

Din profil:
Vi forventer, at du har en administrativ baggrund som administrationsbachelor, finansbachelor, eller lignende og/eller har erfaring med kontrolarbejde.

  • Brænder for kontrolarbejde.
  • Er smilende og imødekommende, også i travle perioder.
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Har gode karakterer fra din uddannelse
  • Kan arbejde med lovstof.
  • Er vant til at søge data i registre.
  • Kan tænke i helheder.
  • Er udviklingsorienteret.
  • Er fleksibel og omstillingsparat.
  • Opsøgende og initiativrig
  • Arbejder effektivt og resultatorienteret

Faglig indsigt i de sociale ydelsesområder er en fordel ligesom regnskabsmæssig forståelse, men ikke et krav.

Derfor skal du vælge os:
Spændende og udfordrende opgaver: Få mulighed for at arbejde med meningsfulde og komplekse opgaver i et dynamisk miljø.

  • Stærkt samarbejde: Oplev et stærkt team med kollegaer og mange berøringsflader til både borgere, afdelinger og myndigheder.
  • Udviklingsmuligheder: Vi tilbyder gode muligheder for videreuddannelse og personlig udvikling.
  • Selvstændighed og fleksibilitet: Nyd et job med stor frihed og fleksibel arbejdstid.
  • Høj trivsel: Bliv en del af en arbejdsplads med højt humør, stærkt sammenhold og socialt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.  Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Finn Bruun Ravnsbæk, tlf. 21202579

Chanette Lex Aagren, tlf. 87134285

Lis A. Larsen, tlf. 41873086 

Ansøgning
Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning bilagt eksamensbeviser, med karakterer. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 20.10.2025

Vi forventer, at samtaler finder sted den 24.10.2025 og den 27.10.2025 og evt. 2. samtale 30.10.2025 og 31.10.2025

Om os
I Kultur og Borgerservice tror vi på, at mangfoldighed blandt medarbejderne er en kæmpe ressource. Når medarbejderne er forskellige, er det med til at skabe en åben arbejdspladskultur, hvor vi udfordrer hinanden og prøver nye ideer af. Samtidig betyder mangfoldighed blandt medarbejderne, at vi bliver endnu bedre til at møde alle byens borgere.

Vi gør Aarhus kendt som en global videns- og oplevelsesby | Vi overrasker og udfordrer borgerne med unikke oplevelser | Vi er nyskabende og tør gå i front

Vi giver Aarhus Puls gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur, globalt udsyn og lokal indsigt, levende brug af ny viden og teknologi, vækstlag og talentudvikling.

Se vores personalepolitik her: 
http://www.bevæg.nu
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet. 

Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!