etjob.dk
Odense kommune Sekretariatschef

Sekretariatsleder ved SDU Institut for Design og Medier

Ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab er en stilling som leder af instituttets sekretariat ledig til besættelse snarest muligt.

Tjenestested: Odense

Instituttet og sekretariatet
Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab er et af to institutter på Det Humanistiske Fakultet, SDU. Der er 150 medarbejdere på instituttet, som er placeret i henholdsvis Kolding, Odense og Sønderborg.

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab dækker forskning og undervisning inden for en bred vifte af områder, herunder biblioteksvidenskab, designstudier, filosofi, informationsvidenskab, medievidenskab, uddannelsesvidenskab, virksomheds- og organisationskommunikation og webkommunikation. Forskningsformidling og omverdenssamarbejde spiller en stor rolle, ligesom instituttet huser en lang række eksternt finansierede projekter inden for de forskellige fagligheder.

Sekretariatet består af 22 medarbejdere, som understøtter instituttets forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Sekretariatet spiller desuden en central rolle i forhold til instituttets Efter- og Videreuddannelsesaktiviteter i forhold til kursusudvikling, konsulentforløb og uddannelse samt gennemførelse og administration. Teoretisk Pædagogikum for gymnasielærere er ligeledes forankret ved sekretariatet med ansvar for faglig udvikling og administration af uddannelsen.  Sekretariatets medarbejdere har tjenestesteder i Kolding og Odense, og sekretariatslederen vil derfor have arbejdsdage begge steder. Fordelingen aftales ved ansættelse.

Sekretariatslederen indgår i instituttets ledelsesgruppe, som ud over sekretariatslederen består af institutleder og to viceinstitutledere. Sekretariatslederen er således sparringspartner for institutleder og viceinstitutledere i strategi- og forandringsprocesser samt i arbejdet med processer for styring i forhold til mål- og handleplaner for hele instituttet. Herudover spiller sekretariatslederen en central rolle i samarbejdet mellem institutter og fakultet.

Arbejdsopgaver/Ansvarsområder
Sekretariatslederen har ansvar for den daglige ledelse, drift og udvikling af instituttets administrative funktioner. Det drejer sig blandt andet om følgende opgaver:

  • Personaleledelse for TAP, herunder
    • Rekruttering
    • Daglig ledelse
    • Sikring af ambitiøs karriere- og kompetenceudvikling af institutsekretariatets medarbejdere
  • Sikring og udvikling af velfungerende samarbejde internt på instituttet i og på tværs af sekretariatets teams og instituttets lokationer
  • Sikring og udvikling af velfungerende samarbejde på tværs af de humanistiske institutsekretariater i samarbejde med sekretariatslederen på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber
  • Overordnet økonomistyring i tæt samarbejde med institutleder, herunder budgetlægning, budgetopfølgning og afrapportering.
  • Tilrettelæggelse og udvikling af digitalisering af arbejdsgange og opgaver
  • Koordinering af samarbejdet med fakultetets og universitetets administrative enheder

Endvidere bistår sekretariatslederen institutleder ved udarbejdelse af sagsnotater, kontrakter, høringssvar, strategioplæg, indberetninger mm.

Ansøgerprofil

Vi forestiller os, at du:

  • har solid ledelseserfaring gerne fra universitetssektoren
  • har erfaring med personaleledelse
  • har gode samarbejdsevner og evner at navigere i en kompleks organisation
  • trives med både udviklings- og driftsopgaver
  • har indsigt i universitetsøkonomi

I kraft af instituttets særlige opgaveportefølje inden for uddannelsessektoren vil kendskab til og interesse for denne være en fordel.

Rekrutteringsproces

Første samtale: 2.9.25

Anden samtale: 15.9.25

Ansættelsessamtaler vil finde sted i Odense.

Ansættelsesvilkår og ansøgning
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 26. august 2025 kl. 23.59.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.