Sektorchef for HR og IT i Lolland Kommune
Sektorchef for HR og IT i Lolland Kommune
Har du organisatorisk tæft og kan du få HR og IT til at skabe værdi i organisationen og dagligdagen for dine kollegaer? Og har du lyst til at være med på Lollands spændende udvikling i tilknytning til Femernforbindelsen og grøn omstilling? Så søg stillingen som Sektorchef for HR og IT.
Lolland Kommune er særlig på mange måder. En naturskøn perle, som samtidig står med et af Danmarks største infrastrukturprojekter i form af Femernforbindelsen, som - ud over masser af arbejdspladser til byggeriet i dag - om nogle år åbner for helt nye erhvervsmæssige muligheder. Samt en kommune hvor de ydre vilkår kræver, at man står sammen og tænker kreativt, hvilket er forankret dybt ind i kommunens dna. Vi er en organisation, som har ambitioner og som ikke er bange for at gå nye veje. Men vi mangler en kollega, og vi søger derfor en sektorchef for HR og IT, som
- Vil være ambitiøs på hele Lollands vegne
- Kan forløse potentialerne i HR og IT til gavn for den daglige drift og udvikling
- Besidder faglig viden om arbejdsområderne, og har relationel forståelse og personlig integritet, så du kan blive en værdiskabende chef på tværs af den samlede organisation
- Kan rådgive direktionen og chefgruppen og sætte en klar strategisk retning for dit område
- Vil være den nærværende og samlende chef for godt 50 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der ønsker fællesskabet
- Kommer med den relevante erfaring, så du også kan blive en stærk leder og sparringspartner for din souschef og teamledere.
Vi tilbyder en stilling med stort strategisk ansvar, hvor du kan forvente at få markant indflydelse på den fortsatte organisatoriske udvikling i Lolland Kommune.
Ansøgning sendes til os via Aaberg+ rekrutteringssystem senest mandag den 13. oktober 2025 via dette link (signatur.dk).
Du kan læse mere om Lolland Kommune på hjemmesiden (lolland.dk).
Du kan se job- og personprofilen på Aaberg+ hjemmeside under ledige stillinger (aabergplus.dk)
Lolland Kommune tilbyder ansættelse på kontraktvilkår i overensstemmelse med KL’s cheflønsaftale.
Du forventes at tiltræde stillingen 1. januar 2026.
Har du spørgsmål kan du fortroligt henvende dig til direktør Jesper Ulrich Jørgensen, telefon 21 48 30 82, eller til ass. partner i Aaberg+ Lau Svendsen-Tune, telefon 21 64 40 80, mail: xruizlauwheelerjeffrey@wolfe.dkhill.dkaabergplus.dk