etjob.dk
Aarhus kommune Bygningskonstruktør

Servicekoordinator for Villaer hos AAB - Byggeteknisk Rolle

Vi søger en engageret og dygtig medarbejder til en fuldtidsstilling som servicekoordinator med ansvar for vores villaer i boligforeningen. Stillingen indebærer en række spændende ansvarsområder og giver mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder hjemmearbejde.

Som servicekoordinator vil du være ansvarlig for kontakten til 13 villaafdelinger og fungere som primær ansvarlig for samarbejdet med deres afdelingsbestyrelser, vores daglige drift, servicekoordinatorerne og øvrige involverede medarbejdere i AAB. Du vil være bidrage til tilstandsvurdering og ajourføring af afdelingernes langsigtede vedligeholdelsesplaner og være ansvarlig for projektledelse af konkrete vedligeholdelsesopgaver og mindre renoveringsprojekter i villaerne. Du vil fungere som bindeled og skal sikre udmøntning og fremdrift på konkrete opgaver i tråd med AABs bæredygtighedsstrategi og være rådgivende sagsbehandler på afdelingernes vedligeholdelse af egne haver, kældre og generel fremtidssikring af bygningerne. Der kan også være styring af fx indeklimasager og forsikringssager.

Du vil blive en del af servicekoordinator-gruppen i AAB, der består af syv dedikerede medarbejdere, der har det overordnede ansvar for bygningernes fremtidssikring og langsigtede vedligeholdelse. Her kan det være en fordel at du har byggefaglige/-tekniske kompetencer, men ikke et krav.

Vi søger en profil som

  • Har byggefaglig erfaring og indsigt og kan navigere og sikre afdelingens interesser i spændingsfeltet mellem håndværkere, rådgivere og beboere

  • Kan træffe og formidle beslutninger på et fagligt grundlag og varetage systematisk dokumentation og opfølgning

  • Er dedikeret til at opbygge og fastholde stærke og positive samarbejdsrelationer

  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsfærdigheder og kommunikerer proaktivt med både beboere, bestyrelser og kolleger

  • Kan skabe overblik, prioritere, delegere opgaver og arbejde struktureret og selvstændigt

  • Er vant til at arbejde med digitale værktøjer og har erfaring med at arbejde i fx Excel, og det er en fordel, hvis du har kendskab til UNIK Bolig.

Vi tilbyder

Et job med fleksibilitet og ansvar, hvor du får indflydelse på din dagligdag og opgaver. Et godt kollegaskab i en faglig kompetent medarbejdergruppe, hvor sparring og samarbejde vægtes højt, og hvor tonen er uformel og der er højt til loftet.

Mulighed for at præge og udvikle vores arbejdsgange og samarbejder både internt og ekstern herunder optimering af udførelse og service til glæde for AAB’s beboere.

Arbejdsstedet er Servicecenteret, Kridthøj Vænge 65, 8270 Højbjerg, og du vil referere til Serviceleder Peter Mørch. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med mulighed for hjemmearbejde og generel fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Der forekommer også eftermiddags- og aftenmøder. Løn efter overenskomst for Faglig Puls.

For spørgsmål kan Serviceleder Peter Mørch 48 88 32 56 kontaktes i ugerne 26, 31 og 32 samt HR-ansvarlig Bjarne Hansen på 40 44 12 64 i uger 27 og 28. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34.