Servicemedarbejder ved Lynghedeskolen, Stenderup
Servicemedarbejder med hænderne skruet rigtigt på - og hjertet på rette sted
Er du en dygtig håndværker, der samtidig trives i børnehøjde og i godt samarbejde med kolleger? Så er det måske dig, vi søger som vores nye servicemedarbejder!
Vi søger en engageret og ansvarsfuld servicemedarbejder til vores skole, som er fordelt på to matrikler. Du får daglig tilknytning på afdeling Stenderup, og bliver en vigtig del af et velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden med at få hverdagen til at glide – både praktisk og menneskeligt.
Om stillingen
Stillingen er på 20 timer ugentligt. Som servicemedarbejder bliver du medansvarlig for vedligeholdelse, sikkerhed og drift af skolens bygninger og udeområder. Du får en afvekslende hverdag med både planlagte og akutte opgaver, og du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver.
Du vil arbejde tæt sammen med skolens øvrige serviceteam og skolens ledelse, ligesom du i det daglige vil møde både elever og personale – derfor vægter vi dine samarbejdsevner og din evne til at være imødekommende og venlig i kontakten med andre højt.
Vi forestiller os, at du:
- har en håndværksmæssig baggrund eller god praktisk erfaring
- kan arbejde selvstændigt, men også som del af et team
- har sans for orden, struktur og overblik
- er god til børn og kan begå dig i et miljø præget af liv og læring
- er fleksibel og tager ansvar, også når der opstår uforudsete opgaver
- har kendskab til eller lyst til at lære om bygningsteknik, drift og sikkerhed
Vi tilbyder:
- En alsidig hverdag med stor kontaktflade og gode kolleger
- En vigtig rolle på en skole i udvikling
- Et positivt og engageret arbejdsmiljø
- Mulighed for indflydelse og faglig udvikling
- Gode arbejdsforhold og flekstid efter aftale
Om skolen
Lynghedeskolen er en skole på to matrikler; afd. Stenderup og afd. Søndre. Afd. Stenderup, som stillingen her er primært tilknyttet, består af en skoledel med ca. 70 skolebørn fra 0.-6. klasse, en SFO og en børnehave med ca. 40 børn.
Serviceteamet består, udover denne stilling, af en serviceleder og en servicemedarbejder, som begge har primær tilknytning til afdeling Søndre, men som indgår i et tæt samarbejde med dig.
Stillingen er på 20 timer og ønskes besat pr. 1. december 2025
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Nina van den Berg, tlf. 23441398, mail: tannerteresanvagarciatimothy@billund.dkcabrera.dkbaker.dk eller serviceleder Henrik Dam, tlf. 24952547 eller jennifer88csimmonshdafjohnson@flores-robinson.dkbillund.dkkennedy.dk
Ansøgningsfrist tirsdag d. 23. september 2025
Ansættelsessamtaler torsdag d. 25. september 2025