etjob.dk
Silkeborg kommune Bygningsmaler

Bygningsmaler ved College360 i Silkeborg

College360 søger uddannet bygningsmaler til alsidig stilling hos College360

Er du uddannet maler og trives med en hverdag, hvor du får lov til at bruge din faglighed i praksis? College360 søger en dygtig og engageret maler til en fast stilling med hovedfokus på maleropgaver – både indendørs og udendørs – på vores to adresser i Silkeborg.

Om stillingen

Din primære opgave bliver at udføre malerarbejde i høj kvalitet, som en del af vores interne serviceteam. Du vil få ansvar for både vedligeholdelse og nyistandsættelse af skolens lokaler og bygninger. Der kan være enkelte praktiske opgaver i forbindelse med den daglige drift, men dit fokus vil være på malerfaget.

Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø med plads til både faglighed og fællesskab – understøttet af en aktiv personaleforening
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • Et job hvor du kan arbejde med mennesker og samtidigt bruge din faglighed fra malerbranchen
  • Gode muligheder for faglig sparring og udvikling
  • En god pensionsordning
  • Madordning og betalt pauser
  • Fleksibel arbejdstid (flexordning)

Vi søger en kollega, som:

  • Er uddannet maler
  • Har kørekort
  • Er serviceminded og god til at kommunikere med både ansatte og skolens elever
  • Er god til at samarbejde med afdelingerne om løsning af serviceopgaver
  • Har overblik og kan arbejde selvstændigt og samtidig er en god holdspiller
  • Kan trives i et uformelt miljø med en dynamisk og alsidig hverdag

Ansættelsesforhold

  • Stillingen er på fuld tid.
  • Tiltrædelse: hurtigst muligt eller efter aftale
  • Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Kontakt Serviceleder Simon Friis på tlf. 51 67 00 95 for yderligere oplysninger.

Ansøgning

Er du interesseret i et job på en dynamisk arbejdsplads blandt unge mennesker, så send din ansøgning og relevante papirer elektronisk ved at klikke på 'Søg jobbet'.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail eller post.

Ansøgningsfrist den 14. september 2025.

College360 ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Om College360

College360 udbyder ungdomsuddannelser inden for håndværk, science, økonomi, markedsføring og sprog. Mange forskellige uddannelser af høj kvalitet i et inspirerende studiemiljø, hvor den enkelte elevs trivsel og udvikling er i centrum. Vi giver vores elever et solidt fagligt og personligt fundament, uanset om fremtidsdrømmen er job i erhvervslivet, selvstændig virksomhed eller videregående uddannelse. College360 tilbyder mere end 40 forskellige uddannelsesretninger og er med de ca. 2500 elever, der årligt går ind og ud ad skolens døre, Silkeborgs største ungdomsuddannelsesinstitution.

Vores godt 220 medarbejdere har ambitionen om at skabe faglig, social og personlig udvikling hos vores elever. Vi har et mangfoldigt og udviklende uddannelsesmiljø, hvor eleverne mødes og inspireres på tværs af fag, uddannelser og fremtidsdrømme. Dermed er College360 meget mere end en skole. Hos os smelter uddannelse og fritid sammen i et åbent og fleksibelt miljø, som lever 24/7. Vores ca. 220 medarbejdere er hver dag tæt på eleverne og guider dem mod deres mål.

College360 er beliggende på to lokationer i Silkeborg – i midtbyen på Bindslevs Plads tæt på gågader, butikker, banegård og busser og på Bredhøjvej i den nordlige del af byen midt i erhvervskorridoren, hvor vi er omgivet af de virksomheder, som vores elever finder lærepladser og senere beskæftigelse hos.