Servicetekniker til Recycling Maskiner - ReTec Miljø ApS
Hos ReTec Miljø ApS søger vi en ny kollega til vores serviceteam. Vi lover dig én ting: Du bliver ikke bare et nummer i rækken.
Vi søger specifikt en Servicetekniker på Sjælland – det kan være som fastansat, en enkeltmandsvirksomhed eller en
mindre virksomhed, der ønsker et samarbejde.
Du bliver en del af et team, hvor fleksibilitet, samarbejde og god holdånd er nøgleordet
Og ja – det er et job, hvor planer ændrer sig, opgaverne vælter ind, og dagene sjældent går som forventet. Det kræver overblik og ro i maven – men til gengæld keder du dig aldrig. Vores serviceopgaver spænder vidt og skifter hurtigt, så du skal trives i en hverdag, hvor planer kan ændres fra time til time.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
• Service og reparation af maskiner til recycling og affaldsbehandling (fx flishuggere, neddelere, sorteringsanlæg, TwinRam & Kanalballepressere, biogasanlæg m.m.)
• Fejlfinding og montage af specialmaskiner hos kunder i hele landet
• Større opgaver på værkstedet i Haderslev
• Samarbejde med både kolleger og internationale leverandører
• Håndtering af uforudsete opgaver og ændrede planer med ro og overblik
Om dig
Vi søger en kollega, der:
• Har teknisk flair og gerne erfaring fra fx entreprenørmaskiner, landbrug, lastbil, industri eller lignende
• Er selvstændig og kvalitetsbevidst, men trives i et team
• Er fleksibel og omstillingsparat – og motiveres af en uforudsigelig hverdag
• Har kørekort (B) – stort trailerkort og truckcertifikat er en fordel
• Har grundlæggende IT-forståelse
• Taler og forstår minimum dansk og engelsk
Er du nyuddannet, men nysgerrig og lærenem? Så hører vi også gerne fra dig.
Bemærk: Hvis du driver en enkeltmandsvirksomhed eller en mindre virksomhed med de rette kompetencer, er vi også åbne
for et samarbejde på kontraktbasis.
Hvad tilbyder vi?
• En fuldtidsstilling eller samarbejdsaftale i en branche i vækst og med grøn profil
• Stor variation i opgaver og mulighed for faglig udvikling
• En fleksibel og uformel hverdag med dygtige kolleger
• En chef, der bakker dig op og giver dig frihed under ansvar
• Løn efter kvalifikationer eller klare aftalte timepriser for samarbejdspartnere
• Pensionsordning og sundhedsforsikring for ansatte
• Kursus og efteruddannelse efter behov
• En arbejdsplads med stigende fokus på FN’s 17 Verdensmål
Sådan søger du
Send din ansøgning, præsentation af din virksomhed eller CV hurtigst muligt til jobjessica07byrdstephanie@lopez.dktaylor-george.dkretec.dkhoward.dk, mærket “Servicetekniker
SJÆLLAND”. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat eller samarbejdspartner er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt Jan F. Pedersen på 81 40 02 09
www.retec.dk