etjob.dk
Aarhus kommune Folkeskolelærer

Skolenavigator i SchoolCare Forskningsprojekt - Aarhus

Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

Forskningsenheden Børneonkologisk Forskningslaboratorium (Bonkolab)

Vi søger en engageret og imødekommende skolelærer til en nyoprettet funktion som skolenavigator i Vest-Danmark med primær arbejdsplads Aarhus Universitets Hospital. Skolenavigatoren vil indgå som en del af forskningsprojektet SchoolCare, hvor der også bliver ansat en skolenavigator i Øst-Danmark. Projektet understøtter børn med kræfts skoleforløb ved at implementere telepresence-robotter og styrke kommunikationen mellem egen skole/distriktsskole, hospitalsskole og hjemmeundervisning. Målet er at sikre et bedre skoleforløb for børn med kræft – både under og efter endt behandling.

Om projektet

Hvert år diagnosticeres 180-200 børn og unge med kræft i Danmark, hvoraf halvdelen er i skolealderen. Behandlingen er ofte intensiv og langvarig, hvilket har negativ effekt på disse børns skolegang, faglige niveau og sociale tilknytning til kammerater på egen skole.

SchoolCare gennemføres som et randomiseret kontrolleret studie (RCT), der belyser effekten af to interventionskomponenter:

  • Introduktion og implementering af telepresence-robotter
  • Skolenavigatorfunktion som faciliterer og administrerer robotter og understøtter undervisning på tværs af hospitalsskole, egen skole/distriktsskole og hjemmeundervisning.

Projektet er finansieret af Børnecancerfonden og Dansk Kræftforskningsfond og din primære arbejdsgiver bliver Børneonkologisk Forskningslaboratorie (Bonkolab) – Nordens største børneonkologiske forskningsenhed med over 50 forskere. Én skolenavigator vil have primær arbejdsplads på Aarhus Universitets Hospital med månedlige arbejdsdage på Aalborg Universitetshospital. Den anden skolenavigator vil have primær arbejdsplads på Rigshospitalet. Begge skolenavigatorer vil køre rundt til skoler på tværs i landet, så en del transporttid må forventes.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Inkludere børn med kræft, sikre samtykkeerklæringer, sikre dataindsamling, herunder spørgeskemaer, interviews og observationer
  • Holde overblik over og assistere kræftramte børns skoleforløb både under og specielt efter hospitalsindlæggelse
  • Implementere, facilitere og holde overblik over telepresence-robotter på egen skole, herunder også undervisning af skolelærere i anvendelse af telepresence-robotter og robotdidaktik
  • Indgå i det tværfaglige samarbejde med hospitalspersonale, hospitalsskoler og i forskningsteamet
  • Understøtte koordineringen af barnets faglige udvikling

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel for børn med kræft
  • Et stærkt og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor du bliver en central del af et vigtigt arbejde
  • Erfaring og sparring til den praktiske udførelse af større videnskabelige undersøgelser

Vi søger dig, som har:

  • En stærk skolefaglig eller pædagogisk profil, for eksempel skolefaglig uddannelse, gerne med faglig overbygning eller akademisk pædagogisk uddannelse
  • Har erfaring med undervisning af børn med kræft, somatisk sygdom eller lignende, der kan påvirke børnenes mulighed og motivation for læring
  • Kan støtte og vejlede lærere i folkeskoler og gymnasier med at strukturere undervisning og undervisningsplaner og anvende pædagogiske tiltag, der kan støtte barnets læring og tilknytning til skolefællesskaber
  • Forståelse for – eller interesse i – at undervise skoleklasser i brug af telepresence-robotter
  • Struktureret og god til at holde overblik over flere forløb og processer på én gang
  • Er handlekraftig og ydmyg i arbejdet, trives i at arbejde selvstændigt og villig til at imødekomme skolelærere og skoleledere ved implementering af robotterne
  • Gode kommunikationsevner og proaktiv i forhold til at etablere kontakt til børn med kræft, deres forældre skoler og personalet på landets børnekræftafdelinger
  • Erfaring med skole-hjem-samarbejde

Løn og ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer per uge. Ansættelsen er en toårig projektansættelse med mulighed for forlængelse. Løn og pension efter gældende overenskomst og ansøgers faglige organisation. Kørselsfradrag dækkes efter laveste takst.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket senest 14. august 2025 og vedlægges kopi af autorisation/kandidat bevis og CV.

Tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger om stillingen og projektet kan fås ved henvendelse til Ph.d.-studerende Fritz Troensegaard, Bonkolab – Rigshospitalet, tlf. 35454796, Mail: Fritz.troensegaardfrancisconguyensummersmichael@crawford-williams.dksloan.dkwhite.dkregionh.dk.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.