Skolepædagog til Nibe Skole - Indskoling og DUS
Nibe Skole søger en skolepædagog til en fast stilling i indskolingen og DUS 1.
Stillingen vil være på 33 timer om ugen. Stillingen ønskes besat pr. 1. dec. 2025 eller snarest derefter.
Du skal have lyst til at være en aktiv del af DUS og skolelivet med en stor gruppe børn, pædagoger og lærere. På Nibe Skole arbejder vi med struktur i både skole og DUS og med børnenes selvregulering som indsatsområder.
Vi lægger vægt på, at man finder arbejdsglæde ved at deltage i aktiviteter sammen med børnene, være en god rollemodel og støtte børnene i at finde gode sociale samspil.
Du skal deltage i følgende opgaver i samarbejde med lærere og pædagoger:
- Skoletimer.
- DUS-tid om eftermiddagen
- Forberede aktiviteter i skole og DUS
- Planlægge og gennemføre spisning, frikvarter samt understøttende undervisning
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog
- Ønsker at indgå i et tæt tværfagligt teamarbejde omkring årgangens børn
- Kan planlægge, strukturere og gennemføre et læringsforløb for børnene
- Kan igangsætte aktiviteter i DUS og inspirere børnene til deltagelse
- Kan skabe tryghed, nærvær og respekt i mødet med andre
- Er en tydelig rammesætter
Nibe Skole er beliggende ca. 20 km vest for Aalborg i et naturskønt område med skov og fjord. Vi har omkring 720 elever fordelt på 3 spor. Vi vægter fagligheden og den sociale læring højt. Vi prioriterer at have en skole, hvor glade børn lærer meget både fagligt og socialt.
Kontakt kan ske til DUS leder Line Falk Lange på telefon 99824470.
Ansøgningsfrist torsdag den 23. oktober 2025.
Arbejdsstedets adresse Nibe Skole Lundevej 13, 9240 Nibe
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne – og straffeattest.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere