etjob.dk
Ballerup kommune Skolepædagog

Skolepædagog ved Baltorpskolen - Inkluderende Læringsmiljø

Kunne du tænke dig at arbejde på en institution, hvor din trivsel og arbejdsglæde er i fokus? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en dygtig skolepædagog, som kan bidrage til det gode samarbejde med faglig velfunderede kollegaer, for at sikre gode udvikling- og læringsmiljøer for vores børn, både i skoletiden og i BFO, som står for Ballerups Fritidsordning.

Dine vigtigste opgaver

  • Som skolepædagog er du med til at skabe sammenhæng mellem skole og fritid, hvor du understøtter børnenes sociale og faglige udvikling i tæt samarbejde med klasseteam og det pædagogiske team i fritidsdelen.
  • Du har blik for det enkelte barn – og arbejder ud fra troen på, at alle børn gør det bedste, de kan. Det er vores opgave som professionelle at skabe rammer, strukturer og relationer, der får børnene til at lykkes.
  • På Baltorpskolen har vi særligt fokus på fællesskaberne, fordi vi tror på, at alle børn har ret til at være en del af et meningsfuldt fællesskab.
  • I BFO’en bliver du en aktiv del af vores daglige organisering med faste funktioner og pædagogiske aktiviteter, hvor din faglighed og erfaring får lov at folde sig ud.

Dine kompetencer
Vi søger en skolepædagog som

  • Har en pædagogisk uddannelse og har erfaring eller lyst til at arbejde som skolepædagog.
  • Kan indtage børnenes perspektiv - og du har en tro på, at alle børn kan lykkes, og at de gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har.
  • Kan skabe relation til og mellem børnene samt være med til at skabe et miljø, hvor børnene fra specialafdelingen inkluderes
  • Vil være med til at formulere og udvikle Baltorpskolens profil. Profilen er ”Ind i verden sammen” og du vil i høj grad være med til at sætte dit præg på denne udvikling.

Det får du hos os

  • Hos os møder du 225 skønne børn – både distriktsbørn og børn fra Tale- og Høreafdelingen – samt et engageret og humoristisk team på 21 medarbejdere, hvor der er en god blanding af erfaring, køn og personligheder.
  • Vi er desuden en aktiv praktikskole, hvor vi prioriterer faglig sparring og læring.
  • BFO Rugvænget står midt i en spændende udvikling – vi er flyttet ind i helt nye lokaler, og du får mulighed for at være med til at forme både hverdagen, kulturen og pædagogikken fra start.

Hvem er vi
Baltorpskolens Fritidsordning (BFO) er en vigtig del af skolens samlede organisation, hvor samarbejde og fælles retning går hånd i hånd.

Som skolepædagog vil du have timer i indskolingen, og din arbejdstid ligger i tidsrummet 06.30–16.45 mandag til torsdag og 06.30–16.30 om fredagen.

Vi arbejder med udgangspunkt i Low Arousal, Vensomhed og BAL – Ballerups Analyse af Læringsmiljøet, som tilsammen danner rammen for vores pædagogiske tilgang.

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kigge forbi og tage en uformel snak, inden du søger – vi viser gerne rundt og fortæller om hverdagen hos os. Kontakt pædagogisk leder Rune Nordgren Larsen på telefon 2044 4821 for at aftale et tidspunkt.

Du kan også læse mere om Baltorpskolen på vores hjemmeside baltorpskolen.dk

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2025 eller hurtigst muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne frem til uge 44.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 27. oktober 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.