Skolesekretær ved Vestre Skole i Odense
Ved Vestre Skole i Odense er en stilling som skolesekretær ledig til besættelse pr. 1. november 2025 eller snarest mulig.**Er du god til personale-/elevadministration, er serviceminded og kan klare mange bolde i luften på en gang? Så er du måske Vestre Skoles nye skolesekretær.
Vi søger en dygtig, engageret og selvstændig skolesekretær på 32 timer om ugen. Vi er dog fleksible med hensyn til det ugentlige timetal.
Om os
Vestre Skole er en lille byskole med landsbylignede forhold, hvor vi arbejder med læring gennem tryghed, nærvær og høje forventninger. Skolen har ca. 360 elever fordelt på 16 klasser.
På vores byskole kender alle hinanden, og her er vi gode til at respektere og ikke mindst
gode til at passe på hinanden.
Du vil blive en del af sekretariatet, sammen med 3 kontormedarbejdere, skoleleder og to afdelingsledere for hhv. børne- og ungemiljøerne. Derudover har vi ca. 40 ansatte.
Om jobbet
- Personaleadministration
- Lønadministration
- Administration, regnskab og bogføring - kendskab til SD løn- og ØS-indsigt er en fordel
- Elektronisk arkivering
- E-handel
- Budgetopfølgninger med skolelederen
- Elevadministration – herunder indskrivning/udskrivning af elever og administration af prøver. – kendskab til TEA er en fordel
- Indberetning til Ministeriet og Forvaltningen
- Diverse andre sekretæropgaver – f.eks. opgaver vedrørende arbejdsmiljø, behjælpelig ved møder/arrangementer
- Daglig ekspedition på kontoret – herunder pasning af telefon, skrankebetjening
- Dagligt samarbejde med skolens ledelse
Om dig
Vi forventer, at du
- Har en kontoruddannelse
- Har erfaring med personaleadministration og elevadministration
- Har gode it-kompetencer
- Er god til at både den skriftlige og mundtlige kommunikation
- Er serviceminded og befinder dig godt i en travl hverdag med mange afbrydelser
- Selv kan prioritere din hverdag, da miljøet er åbent, og der altid er mange ideer til, hvordan tingene skal gøres
Kontoret er skolens ansigt udadtil, og det bruges flittigt af både medarbejdere, elever og forældre, så det er vigtigt, du er imødekommende og møder enhver henvendelse med et smil, en ro og et overskud.
Løn- og ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er 34 timer i 42 uger om året. Da der kun arbejdes i 42 uger pr. år omregnes tiden, og der udbetales løn efter 32 timer pr. uge. Arbejdstiden er placeret på 5 dage om ugen og mødetiden vil som udgangspunkt være fra kl. 08.00-15.00 alle ugens dage, fredage dog til kl. 14.00
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK.
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte skoleleder Hanne Kjærbæk Melchiorsen på 20 37 06 58.
Hvis du vil vide mere om jobbets indhold og arbejdsopgaverne, kan du kontakte nuværende sekretær Louise Bech på 24 85 35 32.
Det praktiske
Vi tager kun de ansøgninger i betragtning, hvor der er vedhæftet CV, eksamenspapirer eller udskrift af eksamenskarakterer, samt relevante udtalelser/referencer.
Ansøgningsfrist
Søndag den 19. oktober 2025 kl. 23.59. Samtaler afholdes d. 27. oktober 2025.