Social- og sundhedsassistent - Aftenvagt på Haandværkerforeningens Plejehjem
Genopslag
Vi søger en social- og sundhedsassistent til en stilling som aftenvagt på Haandværkerforeningens Plejehjem – et spændende arbejdsfællesskab, som rummer store forandringer de kommende år. Vi søger dig, der er social- og sundhedsassistent og gerne erfaren. Du evner at løfte kolleger fagligt så den plejefaglige kvalitet er høj, og der er oprigtigt nærvær og omsorg. Du er på lige fod sammen med dine kolleger en aktiv del af plejen. Vi forventer også, at du har en positiv tilgang til samarbejdet i vores arbejdsfællesskab, er empatisk og har en god portion humor.
Haandværkerforeningens Plejehjem er et hus med mangfoldighed, kreative løsninger og højt til loftet. Hos os får du plads til at afprøve nye ideer sammen med dine kolleger og beboere på afdelingen.
Vi tilbyder en stilling, hvor du får indflydelse sammen med kolleger og afdelingsleder på, hvordan livet på plejehjem skal udfolde sig. Du bliver et vigtigt medlem af personalegruppen i forhold til at sikre og koordinere, at beboerne på daglig basis får hjælp fra den fagligt stærkeste medarbejder.
Det organisatoriske medlemskab, som du bliver en del af, tager afsæt i de ledelsesmæssige, strategiske og Haandværkerforeningens Plejehjems værdier.
Et gennemgående fokus for vores arbejde er beboerinddragelse og beboerdemokrati. Vi er optagede af beboerens trivsel og hverdag på plejehjemmet, den sundheds- og omsorgsfaglige kvalitet samt arbejdet med datadreven ledelse.
Hvem er vi?
Haandværkerforeningens Plejehjem består af 146 boliger fordelt på fire afdelinger. Derudover består Haandværkerforeningens Plejehjem af en serviceafdeling, et produktionskøkken en fagstab og terapeutstab. Plejehjemmet har profil i det gode håndværk, og med denne profil har vi fokus på medarbejdernes høje faglighed, viden og kunnen. Vi er et traditionsfyldt plejehjem, der fejrer mærkedage med fester og musik.
Vi ønsker, at beboerne på Haandværkerforeningens Plejehjem får mulighed for at leve det liv, de har et ønske om at leve.
Vi er multikulturelle med højt til loftet, og mangfoldighed ser vi som en styrke. Vi ser potentialer i alle og understøtter medarbejdernes faglige kompetencer og trivsel samt arbejdsglæde til gavn for vores beboere.
Når vi skriver, at en ansættelse hos os rummer store forandringer de kommende år, er det fordi, vi inden for en årrække skal lukke som plejehjem og flytte til nye og mere tidssvarende boliger, hvor alle beboere og medarbejdere følges ad til nye omgivelser.
Vi er en del af Københavns Kommune, Danmarks største offentlige arbejdsplads med højt til loftet og masser af karrieremuligheder. Vi arbejder med afsæt i Københavns Kommunes aktuelle politikker og er derudover løbende optagede af små og store udviklingsprojekter.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuld tid, og du arbejder primært i aftenvagt. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Har du brug for flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Grønning på 39 54 93 76.
Søg via linket senest torsdag den 25. september 2025
Vi holder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.