etjob.dk
Sorø kommune Social- og sundhedsassistent

Social- og sundhedsassistent i dagvagt

Vil du være med til at skabe trivsel og livskvalitet hos vores borgere på Socialt døgntilbud Egebo? Så kom og vær med i et stort tværprofessionelt samarbejde om vores borgere.

Socialt døgntilbud Egebo ligger på samme matrikel som Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund. Vores grundlæggende værdier er: Helhedssyn, Respekt og Ny tænkning.

Hvem er vi?

På Det sociale døgntilbud Egebo bor 17 voksne med epilepsi, erhvervet hjerneskade og komplekse udfordringer. Vi arbejder tæt sammen med pårørende. Egebo arbejder ud fra kerneopgaven som er følgende:

”Det enkelte menneske oplever trivsel, livskvalitet og meningsfuld hverdag - understøttet af tværprofessionelt samarbejde”

Egebo er delt op i 3 teams, hvor teamarbejde vægtes højt. Både i de 3 teams og på bostedet som helhed indgår du i et loyalt og anerkendende tværfagligt arbejdsfællesskab.

Filadelfias sociale tilbud trækker på Epilepsihospitalets høje ekspertise. Læger, psykologer og sygeplejersker arbejder sammen med institutionerne og bidrager med den nyeste forskning og viden.

Faglige kvalifikationer:

Gennemført uddannelse til social- og sundhedsassistent

Ansvars- og kompetenceområde:

  • Vurdere behov for og udføre selvstændigt grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver
  • Observere, identificere og reagere hensigtsmæssigt på symptomer i forbindelse med de almindeligste somatiske og psykiske lidelser
  • Tilrettelægge og koordinere sygeplejefaglige opgaver
  • Reagere på akutte ændringer hos den enkelte beboer
  • Varetage koordinerende, vejledende og undervisende opgaver i relation til arbejdsområdet og nyt personale
  • Varetage kontaktpersonfunktionen
  • Understøtte kollegaer og borgerne i årskontrol hos egen læge og ved epilepsi læge
  • Dispensere og administrere medicin til beboere efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Filadelfia Sociale Tilbud
  • Varetage skriftlig dokumentation efter Filadelfia Sociale Tilbuds gældende retningslinjer
  • Deltage aktivt i kvalitetsudvikling samt kende og anvende retningslinjer
  • Holde sig ajour med udviklingen fagligt og organisatorisk

Introduktion til jobbet:

Når du ansættes på Egebo, vil der være et veltilrettelagt introduktionsprogram. Vi vil hjælpe dig til at få de kompetencer som der kræves for at være på Egebo. Dette opnås både med kurser samt sidemandsoplæring.

Kurser og oplæring bliver faglige kompetencer inden for epilepsi samt færdigheder inden for den neuropædagogiske tilgang til vores borgere.

Dagvagten er på 32 timer med weekendvagt hver 2. weekend i ulige uger.

Mere information:

Du kan få mere information om stillingen og Egebo ved at ringe til Institutionsleder Bettina Andersen på tlf.: 61627042 eller teamleder Anne Sofie Christensen tlf.: 21790547. Læs mere på www.filadelfia.dk.

Stillings- og funktionsbeskrivelse findes som link i stillingsopslaget på hjemmesiden.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet en straffeattest.

Søg stillingen online via www.filadelfia.dk

Ansøgningsfrist: 19. september 2025

Ansættelsessamtaler: løbende

Ansættelse: 1. oktober eller efter aftale