etjob.dk
Hvidovre kommune Sygeplejerske

Social- og sundhedsassistent/Sygeplejerske - Plejehjem Afdeling 31

Vil du være en del af en fagligt stærk og tryg arbejdsplads, hvor der er plads til både udvikling og nærvær? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i enten afdeling 31 st. eller 31 1. Et stærkt fællesskab på tværs af huset Hos os bliver man taget godt imod. Vi prioriterer et trygt arbejdsmiljø med gensidig respekt, høj faglighed og ikke mindst – plads til grin og gode stunder.

Vi hjælper hinanden – både inden for afdelingen og på tværs af hele plejehjemmet. Det betyder, at du aldrig står alene med en udfordring og du bliver en del af en kultur, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Du bliver en del af et dedikeret hus, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd med omsorg og respekt for beboerne.

Hver uge arrangerer vi fælles aktiviteter for vores beboere, hvor der er noget for enhver smag. Det kan være yoga, gymnastik, kortspil, dameklub og meget mere. Vi mener, at sociale aktiviteter styrker fællesskabet og bidrager til trivsel og livsglæde.

Samtidig går vi meget op i at fejre alle de traditionelle højtider – både for at skabe gode oplevelser og for at styrke samhørigheden blandt beboere og personale.

For at styrke sammenholdet og arbejdsglæden blandt personalet deltager vi også i fælles arrangementer som høvdingebold og den årlige holmestafet, hvor vi samles til sjov, motion og fællesskab på tværs af afdelingerne.

Om stillingen Vi søger både til dag- og aftenvagter og du kan være med til at præge din vagtplan. Stillingen er en fastansættelse.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Daglig omsorg, pleje og sundhedsfaglig opfølgning på beboerne
  • Triagering og udførelse af sygeplejefaglige opgaver
  • Forløbsansvarlig for udvalgte beboere
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger, terapeuter og læger
  • Deltagelse i stuegang og opfølgning på behandlingsplaner
  • Dokumentation i Cura
  • Aktiv deltagelse i UTH-møder og kvalitetsudvikling
  • Bidrage til et arbejdsmiljø med nærvær, humor og professionalisme

Vi forestiller os, at du:

  • Trives i en hverdag med tæt kontakt til beboere og pårørende
  • Har lyst til at bidrage aktivt til både det faglige og det kollegiale fællesskab
  • Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Har erfaring med eller lyst til at lære dokumentation i Cura

Vi tilbyder:

  • En velfungerende afdeling med høj faglighed og kollegial støtte.
  • En tryg og mangfoldig arbejdsplads med fokus på trivsel.
  • Mulighed for både dag- og aftenvagter - og fleksibel planlægning.
  • En grundig introduktion og løbende sparring.
  • En hverdag, hvor din faglighed bliver brugt og anerkendt.

Interesseret? Send os en ansøgning, så vi har den senest d. 21-09-2025 – vi glæder os til at høre fra dig og fortælle mere om, hvordan det er at arbejde hos os.

Samtalerne vil finde sted i uge 39

Ansættelse pr. 1. november 2025, med mulighed for ansættelse efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen eller blot har lyst til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder 31 st. Maiken Wiberg på tlf. 25404316.

Afdelingsleder 31 1. Camilla Abel på tlf. 25418385