etjob.dk
København kommune It-ingeniør

Software Akademiker til Medicinsk Udstyr Overvågning - Lægemiddelstyrelsen

Software kyndig akademiker til opbygning og anvendelse af datadrevet overvågning af medicinsk udstyr
Lægemiddelstyrelsens arbejde for sikkert medicinsk udstyr er et område i løbende udvikling. Vi har brug for en kyndig kollega inden for software og kunstig intelligens, som også har lyst til at dykke ned i sagsbehandling. Vil du være med til at passe på danske patienters sikkerhed ved at gøre vores overvågning af medicinsk udstyr automatiseret, datadreven og risikobaseret?

Dine primære arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med:

  • sagsbehandling af hændelsesindberetninger og sikkerhedskorrigerende handlinger vedr. medicinsk udstyr
  • at øge automatiseringen af vores administrative sagsgange
  • at være med til at definere input til en prioriteringsmodel for overvågningen af medicinsk udstyr
  • at udvikle og anvende monitorerings- og signaldetekteringsløsninger
  • at implementere kunstig intelligens i overvågningen, herunder brug af machine learning og Large Language Models til kontekstbaseret læring og til at få indsigt i ustrukturet data i form af fritekstfelter

I starten vil det handle om at blive fortrolig med vores nuværende måde at sagsbehandle på, da dette er grundlaget for at udvikle og anvende innovative løsninger for vores regulatoriske opgaver. Derefter vil du være med til at videreudvikle vores sagsbehandling til at være risikobaseret på baggrund af data. På nogle områder vil der være mulighed for selv at udvikle løsninger, mens du på andre områder vil være med til at definere scope og lave roadmap. Fordelingen mellem sagsbehandling og udvikling vil være ca. 50/50 pct. Med tiden vil du selv være med til at påvirke denne fordeling.

Der er mulighed for at indgå i europæiske og internationale arbejdsgrupper og fora inden for ovenstående områder.

Din hverdag hos os
Du ansættes i team Sikkerhedsovervågning. Teamets overordnede opgaver er at videreudvikle vores datadrevne overvågning af medicinsk udstyr og at øge automatiseringen af vores administrative arbejdsgange. Aktuelt modtager vi indberetninger om udstyr både på mail og via Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. På sigt vil nogle processer ændres i takt med at en europæisk database opbygges. I Lægemiddelstyrelsen har vi opbygget en national database over hændelsesindberetninger. Disse og andre data skal du blandt andet være med til at sætte i spil i for at vi kan skabe en mere risikobaseret, differentieret og effektiv sagsbehandling.

Du bliver en del af et tværfagligt, dygtigt og omsorgsfuldt hold, som arbejder på at realisere visionen om datadrevet overvågning af medicinsk udstyr inden for det kommende år. Vi går op i at agere professionelt, samtidig med at vi har det rart sammen. Vi hjælpes ad og arbejder bæredygtigt med plads til at passe på sin familie og være syg.

Du kommer i ”mesterlære” hos en faglig leder, mens teamets leder bliver din personaleleder. Du vil indgå i teamets tætte samarbejde med Dataanalysecentret og IT & Digital Transformation i Lægemiddelstyrelsen. Derudover er der mulighed for at blive en del af et ekspertfællesskab omkring software og kunstig intelligens.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os at du er uddannet ingeniør i software, sundheds-IT eller lignende. Vi forestiller os at du har nogle års erfaring, men hører også gerne fra dig, hvis du ikke har det endnu.

Vi leder efter en, der

  • har kendskab til datastandarder, dataformater og forskellige filtyper, f.eks. JSON og XML
  • har kendskab til teknologier som fx Power BI og Python, samt kendskab til brug af sprogmodeller
  • kan omsætte teoretisk og praktisk viden til konkrete designforslag
  • evner at bringe sin faglighed i spil sammen med andre fagligheder og synsvinkler ved at lytte efter hvad andre har på hjertet
  • har lyst til at være en god kollega, er nysgerrig og gør det nemt for andre
  • gerne vil arbejde i et dynamisk og foranderligt felt

Det vil være et plus, hvis du har forståelse af sundhedsdata og/eller erfaringer med Big Data og komplekse datamodeller.

Vi tilbyder
Først og fremmest tilbyder vi et job, hvor dit arbejde får direkte betydning for sikkerheden af medicinsk udstyr brugt af tusindvis af patienter i Danmark og Europa.

Derudover får du også:

  • muligheden for at sætte dit præg på innovative løsninger til regulatoriske behov.
  • mulighed for et tværfagligt samarbejde med rum for sparring og udforskning af muligheder.
  • fleksible arbejdsrammer, der understøtter din balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • en arbejdsplads, der har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø med stor psykologisk tryghed.
  • en aktiv personaleforening, en kunstforening og en social aktiv sektion og enhed.

Kollegaen, du vil komme i mesterlære hos, fortæller:

”Det bedste ved mit arbejde er kombinationen af faglighed og impact – det unikke krydsfelt mellem det teknologiske og det regulatoriske. Især muligheden for at udforske nye teknologier, der kan løse eksisterende opgaver smartere og forbedre vores arbejdsgange, er ekstra spændende – især, når de i sidste ende gør en reel forskel for patienternes sikkerhed.”

Om Enhed for Medicinsk Udstyr
Team Sikkerhedsovervågning er en del af Sektion for Markedsovervågning & Brugersikkerhed, som er forankret i Enhed for Medicinsk Udstyr. Enheden har myndighedsansvaret for at overvåge medicinsk udstyr i hele dets livscyklus – fra kliniske afprøvninger til udstyret tages af markedet. Lægemiddelstyrelsen administrerer lovgivningen for medicinsk udstyr i Danmark på baggrund af europæiske forordninger. Vi er omkring 60 medarbejdere, der arbejder med medicinsk udstyr i styrelsen, heraf er de 18 ansat i sektionen Markedsovervågning & Brugersikkerhed. I team Sikkerhedsovervågning, hvor du ansættes, er vi otte.

Vi arbejder for, at borgerne i Danmark har adgang til sikkert medicinsk udstyr som fx implantater, kørestole og avanceret operationsudstyr. Vi servicerer borgere, sundhedspersoner og virksomheder og arbejder både på nationalt og europæisk plan.

Læs mere om os og vores arbejde på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til teamleder Godelind Wolf-Jäckel på 20420806 eller specialkonsulent Sanjeev Yoganathan på 20361396.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 43.