etjob.dk
Aarhus kommune Sygeplejerske

Specialeansvarlig Sygeplejerske - Akut Psykiatrisk Modtagelse, AUH

Stillingen er 37 timer ugentligt og tiltrædelse 1. september 2025 eller efter aftale.

Brænder du for at udvikle sygeplejen i krydsfeltet mellem psykiatri og somatik?

Er du fagligt stærk, engageret og har lyst til at bidrage til udvikling og kvalitet i akut psykiatrisk sygepleje? Så er du måske den specialeansvarlige sygeplejerske, vi søger til vores Akut Psykiatriske Modtagelse, Akutafdelingen, AUH.

Om os

Akut Psykiatrisk Modtagelse er et unikt modtagelses- og observationsafsnit, som fungerer som en integreret del af vores samlede Akutafdeling. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og specialer for at skabe individuelle og specialiserede patientforløb — herunder samspillet mellem somatik og psykiatri.

Som sygeplejerske hos os er du ofte den første kontakt for patienten og spiller en central rolle i vurdering og planlægning af det videre behandlingsforløb. Afsnittet har fem sengestuer til observation og akut behandling i op til 48 timer.

Vi søger en specialeansvarlig sygeplejerske, som:

  • Har erfaring med udvikling, implementering og forbedringsarbejde
  • Har et solidt klinisk fundament i psykiatrisk sygepleje (specialuddannelse er en fordel, men ikke et krav)
  • Gerne har erfaring fra somatisk afdeling eller akutmodtagelse
  • Søger og holder sig opdateret på nyeste viden inden for psykiatrisk pleje og behandling
  • Har stærke kommunikative og pædagogiske evner
  • Understøtter kompetenceudvikling blandt personalet gennem undervisning, supervision og sparring
  • Er en rollemodel i klinisk sygepleje og kan drive forandringsprocesser i samarbejde med ledelse og kolleger
  • Har mod på at varetage undervisnings- og formidlingsopgaver internt og eksternt
  • Vil være med til at udvikle en samarbejdskultur, der optimerer patientforløb både internt og eksternt
  • Har lyst til at sætte sit eget præg på funktionen og udvikle sygeplejen i akut psykiatri.

Vi tilbyder:

  • Minimum en ugentlig arbejdsdag til administrative specialeopgaver
  • Grundig introduktion i samarbejde med oversygeplejerske, udviklingsansvarlig sygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist
  • En spændende og udfordrende funktion med stor indflydelse
  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø med fokus på personlig og faglig udvikling
  • Et dynamisk netværk og tæt samarbejde med afdelingens øvrige specialeansvarlige
  • Månedlige møder med specialeansvarlige i Akutafdelingen og ugentlig sparring med oversygeplejersken
  • En afdeling, hvor udvikling og forbedringsarbejde vægtes højt.

Praktisk info

  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Tillæg for specialeansvarlig funktion
  • Ansættelsen forudsætter tilfredsstillende autorisation og børneattest
  • Stillingen indebærer blandede vagter med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Har du spørgsmål eller vil du høre mere?

Kontakt chefsygeplejerske Mette Haahr på 6127 7283 eller på leachsharonmette.haahrvdavis@campbell.dksnow.dkrm.dk.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.