etjob.dk
Horsens kommune Speciallæge

Speciallæge i Håndkirurgi - Regionshospitalet Horsens

Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Horsens søger en dygtig speciallæge til Håndsektoren

Om stillingen: 
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 01.12.2025 eller efter nærmere aftale.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædisk kirurgi med særlig interesse i håndkirurgi. Speciallægen indgår i bagvagten med tilstedeværelse på hospitalet.

Vi kan tilbyde ansættelse i en afdeling med et trygt og varmt arbejdsmiljø. Vi har en flad ledelsesstruktur, der giver mulighed for indflydelse. Omgangstonen er uformel og humoristisk. Vi ønsker en god og faglig dygtig kollega, der forstår værdien af, at vi alle bidrager til løsning af opgaverne i fællesskabet og som forstår vigtigheden af, at vi sammen skaber en god arbejdsplads for alle.

Vi tilbyder mulighed for oplæring, også inden for andre fagområder. Afdelingen er meget forskningsaktiv og der tilbydes støtte i hospitalets forskningsenhed.

Vi finder at den lægelige videreuddannelse er overordentlig vigtig, hvorfor vi forventer, at du deltager aktivt i supervision og uddannelse af yngre kolleger. Vi forventer også, at du aktivt deltager i undervisning af lægestuderende og andre medarbejdere, samt at du deltager i arbejdet med forskning, udvikling og kvalitetsarbejde.

Om Ortopædkirurgi:
Afdelingen dækker ortopædkirurgi på hovedfunktionsniveau – og vi har kompetencer indenfor hånd, skulder/albue, hofte- og knæalloplastik, idrætstraumatologi samt fod/ankelkirurgi. Herudover dækker vi skulder, fod/ankel, hofteskopi og idrætstraumatologi på regionsniveau. Regionshospitalet Horsens har status som Akutsygehus, hvor vi dækker traumemodtagelsen – herunder den akutte ortopædkirurgi.

Ortopædkirurgien består af forskellige funktionsområder; en klinik og et sengeafsnit, samt et antal aftalte operationslejer på henholdsvis det centrale operationsafsnit (COP) og i det Dagkirurgiske Center (DKC).

Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefsygeplejerske, og herudover består ledergruppen af en oversygeplejerske og en sundhedsadministrativ leder til at varetage den nære ledelse af 15 lægesekretærer, 50 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Der er ansat 22 speciallæger, 9 uddannelsessøgende læger, samt et varierende antal læger i uklassificerede stillinger, som cheflægen har den direkte personaleledelse af.

Om Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet i Horsens er et af de mindre hospitaler i Region Midtjylland, og det, synes vi selv, er en af vores største styrker. Vi er der for patienterne dag og nat, men vi er gode til at deles, også om vagterne. Med vores hospitals størrelse har vi en nærhed og et fællesskab, som større arbejdspladser kan have svært ved at hamle op med. Det får det daglige samarbejde til at glide lettere, fordi vi kender hinanden og ved, at vi har hinandens ryg. Både når vi lykkes, og når vi en gang imellem begår en fejl. Så lærer vi af det sammen.

Vores vision er 'Regionshospitalet Horsens som attraktiv arbejdsplads, uddannelses- og behandlingssted samt samarbejdspartner med fokus på både medarbejderne og patienterne. Der venter dig knap 2.000 kolleger på Regionshospitalet i Horsens. På tværs af afdelinger og specialer møder vi hinanden som mennesker samtidig med, at vi har hver vores fagprofil. Det gælder også, når vi byder nye kolleger velkommen.

Vi har i 2024 taget de første skridt til at blive ’Vælg Klogt’-ambassade, hvor vi arbejder tværfagligt sammen om at identificere og undgå unødvendige undersøgelser og behandlinger både af hensyn til patienterne og sundvæsenets samlede mængde af ressourcer.

Du kan læse mere om Regionshospitalet Horsens og Ortopædkirurgi på www.horsens.rm.dk.

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Regionens lønnings- og taksnævn og Foreningen af speciallæger. Ansættelses er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Horsens.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger:
Cheflæge Stefan Teglhus på telefon 9330 5452 eller på mail: brooksdavidkristinmurphybradshawlisastefan.teglhus@arnold-jones.dkrm.dkgreen-arnold.dkhowe.dk

Din ansøgning:
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 30.09.2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.