Anæstesisygeplejerske - Regionshospitalet Randers
Vil du med på holdet?
Bedøvelsesafsnittet – Regionshospitalet Randers,
søger anæstesisygeplejerske til
en fast stilling fra d. 01.11.2025 eller efter aftale
Hvem er vi?
Vi er et fantastisk team bestående en bred kollegagruppe på 33 anæstesisygeplejersker, 6 anæstesikursister samt 1 serviceassistent. Vi arbejder i en uforudsigelig, udfordrende og afvekslende hverdag, med stor bredde og variation inden for den anæstesiologiske sygepleje. Vores ambitionsniveau er højt; vi vil på alle måder gerne gøre det godt.
Vores systematiske arbejde med kompetencevedligeholdelse – og udvikling, vores gode arbejdsmiljø / trivsel samt fokus på det tværfaglige samarbejde, understøtter vores ønske om at yde patienten den bedste pleje og behandling. Sygeplejen i vores afsnit er synlig med fokus både på den individuelle sygepleje – hvor vi engageret og respektfuldt kommer patienten i møde – og på den faglige kvalitet/patientsikkerheden.
Vi arbejder i 2-holdskift både på hverdage og i weekender - med rådighedsvagt fra vagtværelse.
På 12 uger har vi på hverdage gennemsnitlig 5 tilstedeværelsevagter med efterfølgende rådighed fra vagtværelse, og ca 2 -3 aftenvagter, samt ca. 5 -6 weekenddage
Afsnit for bedøvelse er hjemhørende på den centrale operationsgang og yder anæstesi og anæstesiassistance til børn og voksne; både elektive og akutte procedurer. Aktuelt indgår vi desuden i et tæt samarbejde med vores dagkirurgiske afsnit, hvor vi dækker 2 lejer dagligt.
Vi dækker følgende specialer:
• Abdominal kirurgi
• Ortopædkirurgi
• Gynækologi og obstetrik
• Øre/næse/halskirurgi
• Tandbehandlinger
• Anæstesier på vores dagkirurgiske afsnit
Derudover varetager vi anæstesiologisk assistance til:
• ECT behandlinger
• DC – konverteringer
• Traume modtagelse/behandling
• Akutmedicinsk kald
• Akut dårlig barn
• Interne transporter
• Hjertestop internt på Regionshospitalet Randers.
Har du lyst til:
• At favne bredt inden for den anæstesiologiske sygepleje og yde anæstesiologisk sygepleje til både børn og voksne?
• At yde anæstesiologisk sygepleje til elektive og akutte patienter med både enkle og mere komplekse problemstillinger?
• At indgå i og aktivt medvirke til at styrke et tæt og udviklingsorienteret samarbejde med dine nærmeste samarbejdspartnere?
• Aktivt og positivt at bidrage til et stærkt og konstruktivt tværfagligt teamsamarbejde?
• At arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med sygeplejekollegaer, anæstesiologer og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere i hele huset?
• Anæstesi på et Regionshospital i en dejlig, faglig stærk og engageret personalegruppe?
• At være del af en personalegruppe som arbejder systematisk med kompetencevedligeholdelse – og udvikling og som i høj grad deler viden/erfaringer og sparrer med hinanden?
Vi tilbyder dig
• Et individuelt tilpasset introduktions- og oplæringsprogram
• Et afvekslende job i en dynamisk hverdag med stærkt fokus på nytænkning/forbedringer herunder udvikling af vores patientforløb og af anæstesisygeplejen, med stor vilje til og interesse for at lære nyt.
• Et afsnit som prioriterer, at øve sig i uventede og vanskelige opgaver. Vi praktiserer i stor udstrækning simulations - og team træning af forskellig art.
• Vi tilstræber skemalagt undervisning /faglige 20 min 2 gange om ugen og vi afholder bla. 2 årlige fagdage.
• En afdeling, hvor uddannelse er en del af vores hverdag. Vi uddanner anæstesikursister, sygeplejestuderende, introlæger og hoveduddannelseslæger samt ambulancereddere, hvor vi er kendt for at have et godt og trygt læringsmiljø
• Vi tilbyder en arbejdsplads hvor rummelighed og forskellighed ses som en styrke. Hensyn til den enkelte bliver prioriteret højt, og hvor dette samtidig skal balanceres med hensynet til fællesskabet.
• Et godt og respektfuldt mono- og tværfagligt teamsamarbejde i et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi altid tilstræber at "spille hinanden gode", hvor vi frit og tillidsfuldt kan tale åbent - også om det, som kan være svært.
• Mulighed for at påtage dig et nøglefunktionsområde alene eller sammen med andre kollegaer
• Indflydelse på din arbejdsplan – vi har ønskeplan og prioriterer højt, at arbejdsliv og familieliv harmonerer for den enkelte.
Vi forventer af dig
• At du er specialuddannet anæstesisygeplejerske.
• Du har gode samarbejdsevner, og er indstillet på at aktivt bidrage konstruktivt til samarbejdet, tvær- som monofagligt
• At det er naturligt for dig at tage medansvar, aktivt at engagere dig i udviklingen/vidensdelingen i afdelingen, og er fagligt engageret og reflekterende
• At du, som en del af vores team, vil bidrage positivt til vores feedbackkultur, hvor åben dialog og interkollegial sparring er i højsæde
• En kollega som forstår betydningen af at være fleksibel, og er i stand til at acceptere en arbejdsdag med travlhed, omskiftelighed og uforudsigelig
• At du forstår vigtigheden af at være mødestabil.
• At du aktivt med humor og anerkendende tilgang vil bidrage til den gode stemning og arbejdsmiljø, vi allerede har bla. ved at kunne tage tingene "oppe fra og ned"
• Du er opmærksom på egen adfærds betydning for et velfungerende arbejds- og læringsmiljø og at din adfærd afspejler dette
Yderligere oplysninger:
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Annette Johnsen tlf.: 78 42 05 51
Ansøgningsfrist d. 21.09.2025
Ansættelsessamtaler afholdes d. 24.09. 2025
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.