Speciallærer/Pædagog til Juelsminde Dagskole
Har du erfaring med, og lyst til, at arbejde med børn og unge, der har brug for noget særligt? Så er det måske dig, vi leder efter.
Juelsminde Dagskole er en skole, der er specialiseret i at skabe de bedste forudsætninger for børn og unge, der ikke trives i en almindelig folkeskole eller andre specialskoletilbud. Vi arbejder målrettet med NUZO-metoden, en velafprøvet undervisningsmetode, der hjælper eleverne med at lære i deres eget tempo og giver dem mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaver. Vi prioriterer medbestemmelse og skaber mening i læringsprocessen for hver enkelt elev.
Hos os er undervisningen ikke kun boglig, vi tilbyder også praktiske fag, hvor eleverne lærer gennem aktiviteter uden for skolebænken. Vi rejser både rundt i Danmark og ud i verden, og undervisningen tager ofte form af praktiske oplevelser. Derudover deltager vi i og afholder større sociale arrangementer som sportsstævne, efterårskoncert og sommerteater, hvor hver elev deltager med udgangspunkt i bedste formåen. Disse aktiviteter styrker elevernes sociale kompetencer og giver dem mulighed for at udvikle sig i et trygt fællesskab.
Vores elever er børn og unge i den skolepligtige alder, som bor på socialpædagogiske opholdssteder, i familiepleje eller bor hjemme. Vi arbejder med både dagelever og anbragte børn og unge, og vores fællesskab er præget af engagement, støtte og et stærkt læringsmiljø. Hos os er normeringen 1:3, men vi prioriterer 1:1, hvis det vurderes at være mest hensigtsmæssigt i en periode.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med og forståelse for målgruppen.
- Har erfaring med specialundervisning
- Er stærk i relations dannelse og ser værdien i at skabe tillid og tryghed.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage positivt til teamet.
- Har lyst til at udvikle dig og være en aktiv del af fællesskabet.
- Eventuelt har en håndværkerbaggrund hvor du kan bidrage til den praktiske del af undervisningen
Vores værdier
Hos os er det vigtigt, at vi som personale spiller hinanden gode. Vi ser ressourcer frem for begrænsninger, både hos vores kollegaer og hos vores elever. Vi tror på, at alle gør det bedste, de kan. Vi arbejder i et virkelighedsnært læringsmiljø, hvor forskelligheder ses som en styrke, og hvor fællesskabet er afgørende for udviklingen.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med engagerede kollegaer og fokus på samarbejde.
- En arbejdsplads med fleksibilitet og højt til loftet
- Mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og være med til at præge udviklingen.
- Et meningsfuldt arbejde, hvor relationen til målgruppen er i centrum.
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, det afgørende er, at du har erfaring med og lyst til at arbejde med vores målgruppe.
Der kan læses mere om os på juelsminde-dagskole.dk.
Vil du være med?
Send din ansøgning til infoheatherruizrobertdelgadopughcharles@juelsminde.combutler.dkballard.dk.
Ved spørgsmål kontakt: Afdelingsleder Lea Vistesen på 60 19 18 19.
Samtaler afholdes løbende.