etjob.dk
Næstved kommune Folkeskolelærer

Speciallærer til Ellebækskolen - Matematik og Specialundervisning

Hver dag er Ellebækskolens fornemmeste opgave at skabe en skole, der passer til eleverne, så de kan udvikle sig. Det gør vi i stærke og engagerede teams, via tydelig retning og i tæt samarbejde med forældrene. Og nu har vi brug for endnu en kollega!

Vi søger en lærer med undervisningskompetencer i matematik og naturfag, som kan undervise i:

  • Specialklasse for elever på mellemtrinnet med generelle indlæringsvanskeligheder
  • Modtagerklasse for nyankomne elever på 4.-7. årgang

Derudover er det en fordel, hvis du kan bringe andre fag i spil i de to klasser.

Om opgaven
I modtagerklassen vil du møde en gruppe af elever med forskellig oprindelse, kultur og sprog. Målet er at forberede eleverne på en overgang til skolens almenklasser, når deres sproglige og faglige forudsætninger er tilstrækkelige.

I specialklassen arbejder du med elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor struktur, tydelighed og relationer er helt centrale redskaber for at skabe trivsel og læring. Eleverne kan være udfordrede på forskellig vis, men fælles for dem alle er, at de er kognitivt udfordrede i forhold til indlæring af fagligt stof og dermed under alderssvarende niveau.

I begge klasser vil du blive en del af meget kompetente teams.

Om skolen
Ellebækskolen består af to afdelinger – afdeling Kildemark (0.-3. klassetrin) og afdeling Kalbyris (4.-9. klassetrin). Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og en fælles kultur for hele skolen. På Ellebækskolen er den enkelte elev i centrum, og vi går ikke på kompromis med en pædagogisk tilgang, hvor den voksne er den ansvarlige for relationen, og hvor vi ser på det hele barn – med blik for styrker, forudsætninger og vilkår.

Som ansøger skal du være motiveret for:

  • at undervise i brede gruppe af fantastiske elever
  • at arbejde med tydelig klasserumsledelse og struktur
  • at skabe sammenhæng mellem trivsel og læring
  • at se på eleven som et helt menneske i tæt samarbejde med kollegaer, forældre og ressourcepersoner
  • at arbejde systematisk med dokumentation og målsætning

Til gengæld tilbyder vi:

  • en fuldtidsstilling med fleksordning
  • fantastiske kollegaer
  • en arbejdsplads med højt til loftet, gejst og humor
  • mentorordning for nyuddannede og fokus på faglig sparring

Vi lægger vægt på, at du er:

  • læreruddannet, med kompetencer i matematik og naturfag
  • relationsstærk og god til at samarbejde
  • systematisk og struktureret i dit arbejde med elevernes udvikling
  • stabil, engageret og klar til at gøre en forskel

Løn- og ansættelsesvilkårsker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Tiltrædelse den 1. september 2025 – eller hurtigst muligt.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Arbejdssted: Ellebækskolen, afdeling Kalbyris

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakteafdelingsleder Sisse Skovly Larsen på telefon 5355 1702 eller skoleleder Tanja Skuldbøl på telefon 2946 3657.

Ansøgningsfrist tirsdag den 12. august 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på voreshjemmeside, Facebook ogLinkedIn.