Speciallærer til Kompetencecenter Ganløse - ADHD & Neurodiverse Elever
Kompetencecenter Ganløse er en kommunal gruppeordning i Egedal Kommune, fysisk placeret på Ådal Skole i Ganløse. Kompetencecenteret er målrettet elever med primærdiagnosen ADHD og andre neurodiverse udfordringer, og fungerer som et specialpædagogisk undervisningstilbud for børn og unge, der har brug for særlige rammer for at trives og lære.
Vi arbejder med stor faglighed, høj trivsel og en stærk teamånd, og lige nu søger vi to lærere til vores mellemtrin.
Vores kerneopgave er at skabe udvikling, trivsel og læring for elever, der har brug for en særlig indsats. Det gør vi gennem tydelige strukturer, stærke relationer og en vedholdende, nysgerrig tilgang til både elever og undervisning. Vi tror på, at alle børn har ret til at lykkes – og vi arbejder målrettet for at skabe de rammer, der gør det muligt.
Hos os får du mulighed for at bruge din specialiserede viden i praksis – hver dag. Du bliver en del af et miljø, hvor din faglighed bliver taget alvorligt, og hvor du aktivt bidrager til at udvikle og tilpasse undervisningen til elevernes behov. Vi arbejder tæt sammen i teams, og der er god tid til faglig sparring og refleksion.
Vi arbejder i mindre klasser, sammensat på tværs af klassetrin ud fra alder og pædagogisk vurdering. Hver klasse har et fast team af lærere og pædagoger, hvor to-tre voksne planlægger og gennemfører undervisningen i fællesskab.
Du skal undervise i fag som dansk, matematik, idræt, naturfag og – og hvis du har fysik eller tysk med i rygsækken, bliver vi ekstra glade.
Vi arbejder relationelt. Det betyder, at vi ser relationen som fundamentet for læring og trivsel – både for elever og kolleger. Derfor er det vigtigt, at du har stærke relationelle kompetencer og kan møde eleverne med nysgerrighed, tydelighed og varme. Du skal kunne skabe trygge rammer og være vedholdende i din tilgang – også når det bliver komplekst.
Vi ved, at det kræver noget særligt at arbejde i det specialiserede område. Vi tror på, at du bedst lykkes med eleverne, når du også har overskud i dit eget liv. Derfor arbejder vi aktivt med at skabe en bæredygtig hverdag, hvor der er plads til både faglighed, pauser og fællesskab.
Kompetencecenter Ganløse er også hjemsted for Det Konsultative Team, som består af erfarne lærere og pædagoger med specialpædagogisk viden. Teamet arbejder udgående og vejleder kolleger i Egedals folkeskoler omkring inkluderende praksis, ADHD-forståelse og konkrete pædagogiske strategier.
Den ene af stillingerne indeholder denne særlig vejlederfunktion i Konsultativt Team. Her får du mulighed for at bringe din viden i spil på tværs af skoler og være med til at styrke den inkluderende praksis.
Vi tilbyder fuldtidsstillinger med opstart 1. december 2025 eller snarest muligt. Når du starter som ny lærer hos os, får du tilknyttet en mentor, som sikrer en god og tryg opstart og introduktion til både elever, kolleger og kultur.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor vi prioriterer tid til sparring og udvikling – og hvor vi møder hinanden med varme og nysgerrighed.
Yderligere oplysninger: Er du interesseret i at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Bisbo på tlf. 7259 8403.
Ansøgningsfrist:
- Ansøgningsfrist: søndag d. 19. oktober 2025.
- Ansættelsessamtaler: uge 44 – evt. løbende.
- Ansættelse: snarest eller senest 1. december 2025.
- Løn efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest.
Vi ser frem til at høre fra dig!