etjob.dk
Egedal kommune Skolepædagog

Specialpædagog til Kompetencecenter Ganløse - Indskoling

Kompetencecenter Ganløse søger en specialpædagog til en fuldtidsstilling til indskolingen. Kompetencecenter Ganløse er en kommunal gruppeordning, hvor vi får visiteret elever fra hele kommunen. Vi er placeret på Ådal Skole som ligger i et naturskønt område i Ganløse. Her arbejder vi med elever, der har ADHD og andre komorbide vanskeligheder - og vi leder efter dig, der brænder for at gøre en forskel i børns liv gennem struktur, nærvær og stærke relationer.

Hvad går jobbet ud på?

Du bliver en del af et lille, tæt team, hvor vi sammen skaber en hverdag med ro, forudsigelighed og udvikling for vores elever. Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Skabe trygge rammer og struktur i undervisningen og det pædagogiske arbejde.
  • Arbejde med elevernes sociale og følelsesmæssige udvikling.
  • Indgå i tæt samarbejde med kolleger, forældre og eksterne fagpersoner.
  • Bidrage til det faglige og pædagogiske udviklingsarbejde i teamet.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog og har erfaring med børn med særlige behov – gerne ADHD og lignende udfordringer.
  • Har kendskab til (eller lyst til at lære om) low arousal, visuel struktur og andre specialpædagogiske metoder.
  • Er tydelig, tålmodig og god til at skabe relationer.
  • Trives i et team, hvor man løfter i flok og deler både ansvar og grin.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En fuldtidsstilling i et fagligt stærkt og engageret team.
  • En hverdag med mening, hvor du gør en reel forskel.
  • Sparring og mulighed for faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med humor og plads til at være sig selv.

Yderligere oplysninger: Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Bisbo på tlf. 7259 8403. Grundet ferie er Pernille tilbage d. 4. august. Du skal være velkommen til at lægge en besked eller sende en sms ang. stillingen i ferieperioden.

Ansøgningsfrist:

  • Ansøgningsfrist: torsdag d. 14. august 2025.
  • Ansættelsessamtaler: uge 34 og 35 – evt. løbende.
  • Ansættelse: snarest eller senest 1. oktober 2025.
  • Løn efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest.

Vi ser frem til at høre fra dig!