etjob.dk
Roskilde kommune Pædagog

Sprogløft Pædagog - Roskilde Kommune Dagtilbud

Roskilde Kommune - Dagtilbud søger tre Sprogløft pædagoger på 37 timer om ugen, med tiltrædelse den 1.november 2025

Om stillingen:
Vi har i Roskilde Kommune fornyeligt omlagt vores sproggruppetilbud til et nyt tilbud, hvor der i højere grad skabes en praksisindsats ind i vores Dagtilbud. Stillingen som Sprogløft pædagog er en nyoprettet stilling, hvor du som sprogløft pædagog skal arbejde på tværs af flere dagtilbud. Du kan se stilingsbeskrivelse her

Som Sprogløft pædagog vil du både skulle arbejde ud fra enkelte børns specifikke sproglige vanskeligheder, samt kunne omsætte din viden om børns sproglige udvikling til indsatser i det generelle læringsmiljø. Som Sprogløft pædagog er det afgørende at kunne vejlede det pædagogiske personale i praksis. Samt at kunne planlægge og udfører pædagogiske forløb som understøtter alle børns deltagelses muligheder.

Stillingen består af to primære opgaver i det område du bliver ansat i:
Som Sprogløft pædagog skal du understøtte det sproglige læringsmiljø på tværs af området (ca. 7 dagtilbud). Sammen med den pædagogiske leder i det enkelte dagtilbud og de sprogansvarlige i dagtilbuddet, sætter i retning og mål, for de processer som skal skabes for at udvikle samspillet mellem voksne og børn. Dette kan fx være ved brug af tematisk leg, Sprog i Samspil (UGL) eller andre sprogstartegier som kan skabe fundament for udvikling af læringsmiljøet på en hel stue, eller for en gruppe af børn.
Du skal arbejde med individuelle indsatser i forhold til børn, som af PPR vurderes at have behov for et sprogløft forløb i 10-13 uger af gangen. Der vil her være en understøttelse fra en talehøre konsulent, som kontinuerligt følger barnets udvikling både før, under og efter et sprogløft forløb. Den indsats du understøtter skal efter forløbet kunne, videreføres af stuens personale og dagtilbuddet.

Hvem er du?
Det er afgørende at du brænder for arbejdet i praksis med børns sproglige udvikling, både på individ- og gruppeniveau. Du har et stort overblik, og kan lide en hverdag hvor du har mange forskellig artede opgaver. Du skal kunne gå forrest i praksis, vide hvornår det er på tide at gå ved siden af, og gå tilpas bagved når du kan se, at dit arbejde har skabt den målsatte effekt hos de voksne.

Du skal være stærk i din formidling og vejledning i pædagogisk praksis, det vil være afgørende, at du kan skabe følgeskab i den opgave du sammen med dagtilbuddene skal løfte. Du har faglige kompetencer fra praksis og gerne med relevant efteruddannelse fx Hanen certificering, moduler i Børns sprogtilegnelse, Sprogpædagogik og sprogindsatser, Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog.

Ny Sprogløft pædagog
Da du som Sprogløft pædagog bliver ansat i en nyoprettet stilling er der brug for at du tager forandringer og nye tiltag med engagement og lyst til at tænke i løsninger og muligheder. Du vil blive ansat som Sprogløft pædagog i Roskilde Kommune, med mulighed for at skulle arbejde på tværs af flere områder, der kan ligeledes være opgaver ind i Dagplejen. Du vil blive tilknyttet et område, og vil være under ledelse af områdelederen i område Nordøst, Nord eller område Vest.

Øvrige oplysninger
Ansøgningsfrist er torsdag den 4. september 2025.
Samtalerne finder sted onsdag den 17.september kl. 12-17.30. Til samtalen vil du møde Områdeleder i Vest Louise Jeppesen og Pædagogisk konsulent Maiken Eichild Ledertoug, samt sprogløft pædagog Anja Larsen.

Ønsker du uddybning af ovenstående stillingsopslag kan du rette henvendelse til Maiken Eichild Ledertoug på tlf.:2170 6115. I Roskilde indhenter vi børne- og straffeattest, hvilket vil gøres inden endelig ansættelse. Løn vil være efter overenskomst og kvalifikationer.