etjob.dk
Horsens kommune Social- og sundhedsassistent

SSA Plejemedarbejder - Præsthøjgården Afd. F-stuen

Så er du måske lige den vi står og mangler på afd. F-stuen på Præsthøjgården.

Vi er en afdeling med 26 plejeboliger, og en kollegagruppe hvor den kollegiale omsorg, humor og fællesskab er i højsædet. Vi er et team med en rigtig god trivsel, hvor der er plads til at være kreative og nytænkende, og udøve dette i praksis.
Vi har stort fokus på kontinuerligt at udvikle os fagligt, og er nysgerrige på både nye veje og tendenser, og er særligt optagede af den personcentrede tilgang til både beboerne og hinanden.
Vi vægter det gode pårørendesamarbejde, og anser pårørende som en stærk ressource og vigtige sparringspartnere, og investerer gerne tid og engagement i både pårørendeinvolvering og et højt informationsniveau.
Du vil blive mødt af engagerede og dedikerede kollegaer og en ledelse tæt på, der sammen prioriterer det meningsfulde hverdagsliv, den høje faglighed og udvikling af kompetencer og læring.
Du vil sammen med afdelingens sygeplejerske og de øvrige SSA´er skulle planlægge, udføre og evaluere den grundlæggende pleje til beboerne, samt varetage både den stabile og komplekse sygepleje ud fra dit kompetenceniveau.

Det vigtigste for os er, at du kan se dig selv i ovenstående værdier, men derudover vil vi gerne have en SSA der:

  • Arbejder målrettet med den personcentrede omsorg til vores beboere
  • Vil være aktiv medspiller ift. det gode arbejdsmiljø og den gode trivsel
  • Kan prioritere sine opgaver og har et godt overblik
  • Anser pårørende som vigtige samarbejdspartnere, og evner at indgå i respektfuld og anerkendende dialog
  • Har humor og gode samarbejdsevner, også på tværs af vagtlagene
  • Er stabil og pålidelig
  • Har flair for og medvirker til at sikre kvalitet inden for dokumentation
  • Vil være med til udvikling og kvalitetssikring, særligt ift. at arbejde med ”I sikre hænder”

Stillingen er på 30-37 timer og med weekendvagt hver tredje weekend, plus en ekstra lørdag eller søndag hver 12 uge. Stillingen er fortrinsvis i dagvagt, men enkelte aftenvagter kan forekomme.
Stillingen ønskes besat pr. 1 november 2025.

Yderligere oplysninger fås ved daglig leder Heidi Bie Mortensen på tlf. 21805402.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist: Fredag, d. 5. september 2025
Samtaler forventes afholdt: Fredag, d. 12. september 2025