etjob.dk
Tårnby kommune Handicaphjælper

Støttepædagog til dreng med autisme i Kastrup - DUOS

Har du ro, overblik og lyst til at være en stabil støtte i en drengs hverdag?
Så læs videre her.

Om opgaven
Vi søger en medarbejder til en 11-årig dreng med autismespektrumforstyrrelse, som trives bedst med faste rutiner og tydelige voksne omkring sig. Han er glad for at være aktiv – særligt cykelture og ture i svømmehallen – og nyder at komme ud og bruge kroppen.

I nye relationer har han brug for tålmodighed og genkendelighed for at skabe en tryg og tillidsfuld kontakt. Din opgave er at skabe forudsigelige rammer, invitere til aktiviteter og støtte ham i at mærke egne grænser. Han har brug for en, der kan aflæse ham og tage initiativ uden at presse.

Om dig
Du kan være pædagog, lærer eller ufaglært med erfaring fra lignende opgaver. Det vigtigste er, at du er tålmodig, stabil og god til at aflæse stemninger.

Det er en fordel, hvis du har bil, da det gør det lettere at tage på ture – men det er ikke et krav. Det afgørende er, at du kan være en rolig og tydelig voksenven, som han kan glæde sig til at se.

Arbejdstid
Stillingen er på 12 timer om måneden.
Timerne placeres som udgangspunkt hver anden lørdag i tidsrummet kl. 10.00–16.00 eller 11.00–17.00.
Hvis timerne ikke bruges en lørdag, kan de i stedet lægges onsdag kl. 14.00–17.00.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 177664