Støtteperson for Autistisk Dreng hos DUOS i Mørkøv
Vil du være en vigtig støtte for en 11-årig dreng og hans familie? Og er du god til at skabe trygge rammer uden at stille krav?
Om opgaven
Vi søger støtte til en dreng, der har autisme og ADHD. Opgaven består b.la. i være til stede i hjemmet, mens drengens mor er på arbejde. Drengen går på specialskole, og har fri hver onsdag, hvor du vil tilbringe tid sammen med ham.
Når du er sammen med drengen, vil du indimellem blot være “fluen på væggen”. Du stiller ikke krav, men er enten blot til stede eller tilbyder aktiviteter. Han er dreng, der interesserer sig for computerspil og bruger meget tid på det i løbet af dagen. Derudover kan han godt lide at se superhelte film, gå ture, lave bål og være i haven.
Om dig
Vi søger dig, der er tålmodig, rolig og nysgerrig på arbejdet med børn med særlige behov. Du behøver ikke være faglært – vigtigst er, at du har en forståelse for autisme og en tilgang, hvor du kan være nærværende uden at presse på.
Arbejdstid
Stillingen er på 9,5 timer om ugen.
Du arbejder fast hver onsdag kl. 7.30–17.00.
Praktisk
Opgaven foregår i hjemmet, hvor der også bor en kat.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 177525