Støtteperson til pige med særlige behov - DUOS Allerød
Har du erfaring med børn med særlige behov? Og trives du i en opgave, hvor struktur og tryghed går hånd i hånd? Så læs med her.
Om opgaven
En pige med behov for ro og overskuelighed søger en stabil og nærværende støtteperson i eftermiddagstimerne. Hun går i skole og har brug for et pusterum bagefter – med plads til lystbetonede aktiviteter, korte gåture og rolige stunder i hjemmet.
Pigen har blandt andet ADD og OCD, og hun er aktuelt belastet, hvilket betyder, at krav og forandringer let kan virke overvældende. Din opgave bliver at møde hende med ro og respekt og hjælpe med at skabe en hverdag, hvor hun ikke bliver presset – men støttet.
Du henter pigen fra skole og er sammen med hende i hjemmet frem til 14.30. I skal ikke nå noget bestemt – det vigtigste er, at hun oplever samvær, der giver hende energi og glæde.
Inden opstart i uge 32 er det vigtigt, at I møder hinanden, så hun kan lære dig at kende i trygge rammer.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med særlige behov – gerne med viden om belastningsreaktioner, OCD og nedsatte eksekutive funktioner. Du er rolig, rummelig og tydelig i din tilgang, og du forstår at sætte rammer uden at stille krav.
Det er en fordel, hvis du har livserfaring og er god til at motivere med varme og tålmodighed.
Arbejdstid
I uge 32 vil der være tre besøg for at danne den gode relation til pigen.
Fra uge 35 søges der 1-2 medarbejdere til dække følgende vagter:
– Lige uger: Mandag til fredag kl. 12.30–14.30
– Ulige uger: Mandag til onsdag kl. 12.30–14.30
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 177026