Stråleterapeut ved SUH Køge - Ny Stråleterapienhed
Stråleterapien på Næstved Sygehus flytter til Køge i efteråret 2026 og allerede nu er mange spændende forberedelser i gang. Skal du være med fra start i helt nybyggede omgivelser, så er der en ledig stilling som Stråleterapeut. Har du ikke uddannelsen men er erfaren sygeplejerske med mod på at tage den 1 årige uddannelse fra februar 26, så hører vi også gerne fra dig.
Vi er en stor flok engagerede stråleterapeuter, der består af både sygeplejersker og radiografer. Vores nærmeste samarbejdspartnere udgøres af fysikere, teknikere og læger, og sammen varetager vi strålebehandlingsforløbene. Derudover har vi CT-planlægningsfunktion samt sekretariat. Stråleterapien har et selvstændigt ambulatorium, hvor vi giver kemoterapi til patienter med hoved/hals- cancer, og varetager forsamtaler, kontrolforløb, anlæggelse af sonde og anden sygepleje til disse patienter. Der er et tæt samarbejde med Stråleterapiens diætist. Ambulatoriet giver også kemoterapi til patienter med rectum-cancer.
I Næstved har vi 5 acceleratorer hvoraf 2 ethos flytter med til Køge. I Køge får vi desuden 3 nye acceleratorer.
På nuværende tidspunkt ligger arbejdstiden i stråleterapien tidsrummet 7.30-18.00 mandag til fredag, med åbent enkelte weekend- og helligdage over året.
Hos os lægger vi vægt på:
- Teamwork
- Det gode patientforløb med stor tværfaglighed
- Faglig stolthed i et højt specialiseret afsnit
Forventninger til dig:
Du er uddannet stråleteraperut, eller har dansk autorisation som sygeplejerske, og har minimum 1 års erfaring i klinisk praksis.
- Du synes at en hverdag med mange tekniske opgaver er spændende og udfordrende, og er interesseret i at få efteruddannelsen til stråleterapeut
- Du er god til at planlægge og afvikle dine arbejdsopgaver, og vil deltage aktivt i udviklingen af specialet
- Du har gode samarbejdsevner, er omstillingsparat og har et godt overblik
- Du kan skabe en god og hurtig kontakt til patienterne, og trives med mange patientkontakter hver dag
- Du ser muligheder frem for begrænsninger, og har lyst til løbende at lære nyt
- Du ser mulighederne i flytning og etablering af en ny hverdag i nye rammer, og udvikling af nye rutiner
- Du har fokus på hele patientforløbet og prioriterer sygeplejen til den enkelte patient højt.
Vi tilbyder:
- En dygtig og engageret personalegruppe med fokus på patientsikkerhed, patienttilfredshed og godt arbejdsmiljø
- Stor tværfaglighed med vægt på professionelt samarbejde
- Faglig og personlig udvikling i et godt arbejdsmiljø
- Mentorordning, solidt oplæringsprogram, veletableret mødestruktur mono- og tværfagligt
- Ressourcepersoner inden for hver diagnosegruppe, og på tværgående funktioner i stråleterapien
- Vi indfører ofte nye arbejdsgange, deltager i projekter og har løbende undervisning mono- og tværfagligt
- Vi arbejder med en personcentreret tilgang i vores patientforløb
- Gode fysiske rammer
- Spændende arbejde med planlægning af flytning til Køge.
Er du blevet nysgerrig på stillingen, eller vil du vide mere så tøv ikke med at kontakte os for en snak eller et besøg. Oversygeplejerske Gitte Ohmann 56 51 39 50 eller souschef Mona Søderdahl 56 51 32 39.
Samtaler forventes afholdt i uge 38
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her