etjob.dk
Ringkøbing-skjern kommune Kontorchef

Strategisk Kontorchef - Familieretshuset

Trives du i kompleksitet og vil du skabe synlige resultater i et felt med stor samfundsmæssig betydning og tæt kontakt til interessenter? Er du en erfaren leder samtidig med du ønsker at bruge din juridiske tyngde? Så er du måske vores kommende kontorchef til Familiedannelse og Forsørgelse.

En rolle for dig, der vil sætte retning og skabe følgeskab i en organisation i rivende udvikling
Du får et tæt samarbejde med cheferne i dit eget område, samtidig med at du indgår i et tværfagligt ledelsesfællesskab på tværs af organisationen, hvor vi lykkes gennem fælles ansvar og helhedsorienteret samarbejde. I tæt samspil med dygtige chef-kolleger og direktionen – er du med til at sikre både høj faglig kvalitet og driftssikker eksekvering. Som leder af ledere bliver din vigtigste opgave at sætte en tydelig retning, skabe følgeskab og styrke relationerne både internt og i samarbejdet med omverdenen herunder departementet.

Strategisk ansvar og udviklingsrum
Familiedannelse og Forsørgelse består af 70 medarbejdere, 3 funktionsledere og behandler ca. 30.000 sager årligt og er organiseret efter Lean-principper og høj grad af medarbejderinvolvering. Med en stærk selvindsigt og handlekraft formår du at sætte retning, skabe følgeskab og sikre, at faglighed og processer spiller sammen med et skarpt blik for at skabe værdi for borgerne.

Du har juridisk ballast og ledelseserfaring
Vi leder efter dig, der kombinerer juridisk erfaring med solid ledelseserfaring af ledelse af mellemledere.

Du er en synlig, inspirerende og resultatorienteret leder, som trives med ansvar og har blik for både drift og udvikling. Du kan navigere sikkert i politiske og tværgående samarbejde.

Vi lægger desuden vægt på, at du har:

  • ledelseserfaring fra større organisationer – gerne med fokus på teamsamarbejde og leanbaserede processer
  • evne og lyst til at drive forandringer i en læringsorienteret kultur
  • stærke relationelle kompetencer både internt og eksternt
  • lyst til at arbejde med ledelse, der bygger på tillid, nærvær og menneskeligt udsyn.

Vi tilbyder:

  • En lederstilling med stor indflydelse og mening
  • Dygtige og engagerede kolleger og ledere
  • En organisation i udvikling, hvor du får mulighed for at præge både drift og strategi
  • Et ledermiljø, som er kendetegnet ved tillid, stærke relationer og tværgående samarbejde, hvor vi værdsætter såvel faglig som strategisk sparring på tværs.

Ansættelsesforhold og kontakt
Send dit CV og eksamensbevis senest søndag den 19. oktober.

Der afholdes to samtaler. Første samtale forventes afholdt 30. oktober, mens anden samtale forventes, afholdt d. 6. november. Mellem de to samtaler gennemføres et testforløb.

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i Ringkøbing. Der vil være rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer. Stillingen er placeret i løngruppe 1 efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten og forventes besat på åremål.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Maren Holm Johansen på tlf. 61827705 (kan kontaktes i uge 42) eller HR Partner Tasja Nielsen på tlf. 51634618.

Om Familieretshuset
Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par, der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie. Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.