etjob.dk
København kommune Studentermedhjælp

Studentermedhjælp i Forskningsgruppe - Børns Psykologiske Udvikling

Børns Psykologiske udvikling er en forskningsgruppe under Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Projektet som der søges studentermedhjælp til er Det Digitale Barn som er et forskningsprojekt ledet af professor Trine Flensborg-Madsen.

Dine kvalifikationer

Du er studerende på Folkesundhedsvidenskab og har erfaring med kvalitativ og kvantitativ forskning fx fra dit studie eller tidligere ansættelser som studentermedhjælper. Du skal være på kandidatdelen af din uddannelse. Det er en forudsætning at du har kendskab til Survey-Xact, spørgeskemainvitationer i e-Boks, samt har viden om skærmbrug hos børn (f.eks. gennem tidligere arbejde eller projekter).

Herudover forventes det at du:

  • Er serviceminded og arbejder struktureret og målrettet
  • Har gode skriftlige færdigheder på både på dansk og engelsk
  • Løser opgaver selvstændigt og kan planlægge og prioritere opgaver i forhold til arbejdstid.

Hvad vi kan tilbyde dig

At være involveret i projektet Det Digitale Barn, herunder

  • Kontaktperson for henvendelser
  • Analyseopgaver
  • Kommunikationsopgaver på vores Sociale Medier
  • Mindre administrative opgaver
  • Mindre kvalitative opgaver
  • Litteratursøgning
  • Opsætning af spørgeskemaer i SurveyX-act

Du vil blive en del af en forskningsgruppe med ambitiøse, engagerende forskere og administrative medarbejdere, hvor vi har en omsorgsfuld omgangstone og prioriterer et rart arbejdsmiljø højt.

Om Statens Institut for Folkesundhed

Statens Institut for Folkesundhed ligger midt i København og hører under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet og varetager opgaver som forskning, rådgivning og undervisning samt myndighedsbetjening for Sundhedsministeriet.

Praktiske oplysninger:

Du skal i gennemsnit kunne arbejde 10 timer om ugen. Vi er fleksible med hvornår timerne lægges, og vil gerne tage hensyn til din undervisning og eksamensperioder.

Arbejdsstedet er Statens Institut for Folkesundhed, Studiestræde 6, 1455 København K.

Ansøgningsfristen er d.25.august 2025.

Har du spørgsmål kan du kontakte forskningsleder og professor Trine Flensborg-Madsen på jeanbrownruizdustintsosatfl@kaiser-salazar.dkcrosby.dkwise.dksdu.dk

  Om os Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes. Læs mere om SDU Om teamet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), på SDU, har én aktivitet, der er selve grundlaget for fakultetets virke: forskning. Forskning, der skal bidrage til at forbedre menneskers sundhed.

Den forskning, der bedrives af fakultetets forskere i indbyrdes samarbejde eller i samarbejde med eksterne parter, er også grundlaget for de uddannelser, som fakultetet udbyder og grundlag for den myndighedsbetjening, som fakultetet tilbyder. På SUND/SDU forsker vi på højt internationalt niveau i områder, der har relevans for folkesundheden og sygdomsbehandling. Det betyder, at vi både er stærke på det forebyggende og det behandlende område. Forskningsmiljøerne på fakultetet er troværdige og har fokus på forskningsfrihed og originalitet. Forskerne er nyskabende og helhedsorienterede og samarbejder i vid udstrækning med sundhedsvæsenet generelt, med andre forskningsmiljøer på SDU, samt internationalt. Men også med sponsorer og det omgivende samfund. Fakultetet er den regionale støtte for al sundhedsvidenskabelig forskning og har til det formål skabt en række støttefunktioner, som kan findes her på hjemmesiden.