Studentermedhjælp ved SDU TEK Kommunikation Sønderborg
Som studentermedhjælp i TEK Kommunikation vil du indgå i et team af medarbejdere, placeret i Odense og Sønderborg, der arbejder med kommunikation, markedsføring og rekruttering til ingeniøruddannelserne, web, sociale medier og pressehåndtering.
Du bliver teamets blæksprutte, og opgaverne vil derfor være forskelligartede, men tager udgangspunkt i de kommunikationsopgaver, vi arbejder med i TEK kommunikation. Opgaver vil f.eks. være:
• Praktisk hjælp i forbindelse med afholdelse af events
• Ad hoc kontoropgaver som pakning/forsendelse af materiale, budkørsel og oprydning
• Koordineringsopgaver ifm. diverse aktiviteter (Studerende for en dag, workshops mm.)
• Kommunikations- og kontaktopgaver
For at komme i betragtning til jobbet skal du være studerende ved SDU Sønderborg. Vi forventer, at du:
• Kan arbejde selvstændigt og struktureret
• Er detalje-orienteret og tager ansvar for dine opgaver
• Kan overholde deadlines og aftaler
• Har gode skriftlige kompetencer på dansk og engelsk
• Har gode IT-færdigheder (især Excel) og hurtigt kan sætte dig ind i nye programmer og systemer
• Har kørekort
Vi kan tilbyde dig:
• En gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 2 timer og fleksible arbejdstider
• En mulighed for at få erfaring med at arbejde i en stor, politisk ledet organisation
• En velfungerende arbejdsplads med fokus på stærke kompetencer, trivsel og arbejdsglæde
For mere information, kontakt Lise Kanstrup på e-mail michelle24stephen13lisemorganthompson@gray-chapman.dktek.sdu.dkrose.dk eller Lea Lukas på e-mail othompsonlelubentleyteresaharrisjoshua@lane-fry.dktek.sdu.dkfrost.dk.
Ansøgningsfrist: 1. september 2025. Startdato: 19. september 2025. Stillingen løber 1 år, med mulighed for forlængelse.
Tjenestested: Sønderborg
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift som vedhæftede filer i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Om os Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.