Studentermedhjælper - Forskningsprojekt ADHD og Autisme
Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Glostrup, som varetager ambulant behandling af voksne med autisme og ADHD herunder udredning og behandling, og Psykiatrisk Center København, Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry søger en studentermedhjælper.
De 15 arbejdstimer er centreret omkring forskningsprojektet ZAQ. Projektet søger at validere og udvikle et selvrapporteringsværktøj for Autisme Spektrum forstyrrelse. Du vil i forskningsprojektet få mulighed for at være en del af et ambitiøst forskningsteam, arbejde tværfagligt med internationale samarbejdspartnere samt få ansvar for og være med til at skabe rammerne for din arbejdsdag.
Dine arbejdsopgaver
Forskningsprojektet:
- Bistå forskerne med kontakt til og inklusion af patienter herunder også kontakt til klinikere
- Inklusion af deltagere, herunder indhentning af samtykkeerklæringer, indskrivning af data i forskningsdatabasen REDCap, opfølgning på deltagerbesvarelser.
- Kopiering og udlevering af materiale til brug ifm. inklusion herunder samtykkeerklæringer, deltagerinformation og materiale til klinikere samt kontakt til forskningsdeltagere ifm. opfølgning på dataindsamling.
- Administrative opgaver, f.eks. referat skrivning til møder.
Dine kompetencer
- Du er evt. under uddannelse på bachelor- kandidatdelen, gerne psykologi, medicin eller anden relevant sundhedsfaglig og/eller samfundsvidenskabelig uddannelse
- Dygtig bruger af Office-pakken
- Flair for hurtigt at sætte sig ind i nye IT-systemer
- Struktureret, fleksibel, lyst og evne til at arbejde selvstændigt
- Åben og initiativrig ifm. nye opgaver
- Ansvarsbevidst og stabil
- Gode kommunikationsfærdigheder, både skriftligt og mundtligt.
- Kendskab til SP og Redcap er en fordel men ikke en nødvendighed
Vi tilbyder
- En spændende arbejdsplads med en uhøjtidelig atmosfære
- Ansvar og rammer til at kunne skabe din egen arbejdsdag
- Oplæring og introduktion sker via teamets medarbejdere.
- I dit daglige arbejde refererer du til forskningsteamet, endeligt til teamets leder.
Praktiske oplysninger
Arbejdstiden er primært hverdage mellem 9.00 og 16.00. Det konkrete tidspunkt for de ca. 15 timer aftales løbende. Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være hos Team for ADHD og Autisme, Psykiatrisk Center Glostrup i Brøndbyøster. I forbindelse med patient rekruttering må du forvente også at skulle fremmøde på andre centre i København, hvor vi rekrutterer patienter fra i hovedstadsområdet f.eks. OPUS centre.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Afhængigt af dit uddannelsesniveau og de konkrete opgaver, kan du også ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på ca. 6 mdr.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er 15.09.2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart derefter og vil løbende vurdere indkomne ansøgninger med henblik på tiltrædelse snarest muligt og gerne 1. oktober 2025****.
Du bedes indsende din motiverede ansøgning samt et opdateret CV og eventuelle uddannelsespapirer via linket her på siden.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centrets forskningssekretær Signe Clausen, e-mail: scott22paularobertsonsigne.clausenedwardsjeffery@peterson.dkregionh.dkwright.dk
Om Psykiatrisk Center København
PCK er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, indre by, Frederiksberg og Vanløse.
Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med mere end 100 forskere.
PCK har i alt ca. 1300 medarbejdere, har årligt ca. 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter.
PCK er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet.
Læs mere på www.psykiatri-regionh.dk og om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".