Studentermedhjælper i Compliance hos Naviair
Er du i gang med en videregående uddannelse og en dygtig kommunikator med en skarp pen? Har du mod på at omsætte komplicerede luftfartsregler til klare, forståelige og brugbare tekster? Så er det måske dig, vi søger som studentermedhjælper i Naviairs compliance-kontor på det operationelle område (Operations).
Dine opgaver
Som studentermedhjælper vil du bl.a. komme til at:
- udarbejde og forbedre de procedurer, som styrer vores daglige arbejde i afdelingen
- vedligeholde og optimere Naviairs kvalitetsledelsessystem
- skabe struktur og sammenhæng mellem lovkrav og praksis
- bidrage til kontorets indsats med at dokumentere compliance
Om dig
Du har lyst til at nørkle med procedure og processer og sætte dem ind i en klar og sammenhængende ramme. Du trives med at skabe forståelse, struktur og sammenhæng i en verden rammesat af komplicerede bestemmelser. Du kan lave enkle og præcise skriftlige produkter, hvor modtager hurtigt kan afkode budskabet. Vi ser gerne, at du:
- skriver klart, præcist og modtagerorienteret på dansk – og har god forståelse for engelsk
- er systematisk og kvalitetsbevidst og følger dine opgaver til dørs
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
- er visuelt orienteret og ser en værdi i, at æstetik og brugervenlighed er en vigtig del af formidling
- er nysgerrig, opsøgende og god til at tale med mennesker på tværs af faggrænser
Det vigtigste er dog, at du har lysten og modet til at lære nyt, sætte dig ind i Naviairs kvalitetsledelsessystem og være med til at bringe struktur og klarhed ind i komplekse arbejdsgange.
Om os
Naviair er Danmarks flyvesikringstjeneste, og vores hovedopgave er at levere sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten. Du vil blive en del af teamet Compliance & Development – en supportfunktion til vores operative afdelinger – hvor vi arbejder med lovgivning og kvalitetsledelsessystemer.
Teamet består af ca. 17 medarbejdere, heraf tre compliance-medarbejdere, som du vil få et tæt samarbejde med.
Vi kan tilbyde
Vi fokuserer på, at vores medarbejdere har gode muligheder for faglig og personlig udvikling og med til jobbet følger desuden:
- mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen
- flere trænings- og motionslokaler og sociale aktiviteter på tværs
- sundhedsordning hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus
- kaffe- og frugtordning
- fri parkering
Om ansættelsen
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og aftales i fællesskab med teamet.
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer, Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK Stat.
Bemærk: Ansættelsen er betinget af, at du kan PET sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Christoffer Bendixen på telefon +45 61143259 og e-mail gavin79qtranmatthew19cvb@rowe.dkwilliams.dknaviair.dk eller Toke Petersen +45 30436630 og e-mail wacevedotkphatkinsylewis@silva-dominguez.dknaviair.dkthomas.dkleon-mills.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 14. september. Vi forventer at afholde samtaler i uge 38 og 39.
Naviair ser mangfoldighed som en fordel, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.