Studentermedhjælper i Indfødsret - Udlændinge- og Integrationsministeriet
Har du interesse for udlændingeområdet? Og har du lyst til at indgå i en spændende og travl hverdag, i et juridisk og politisk miljø. Hos os får du et studierelevant job, hvor du fra dag ét bruger dine kompetencer i praksis og får et stærkt udgangspunkt for en fremtidig karriere, i en styrelse eller et departement.
Velkommen til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
Du bliver en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, der har adresse på Slotsholmen i København, og som beskæftiger ca. 275 medarbejdere. Vi varetager minister- og folketingsbetjening og den overordnede planlægning og administration af lovgivningen på udlændinge- og integrationsområdet. Vores arbejde interesserer omverdenen, så vi arbejder som oftest under stor offentlig og mediemæssig bevågenhed. Meget af vores arbejde udfører vi i et tæt samarbejde med vores tre styrelser og med forskellige interessenter.
Din nye arbejdsplads
Du kommer til at være en del af Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement. Indfødsret har bl.a. ansvaret for behandling af ansøgninger, om dansk statsborgerskab og dermed forberedelsen af lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Indfødsret har ansvaret for administrationen af reglerne på indfødsretsområdet. En udenlandsk statsborger kan kun få dansk statsborgerskab ved lov. En af kontorets hovedopgaver er at behandle ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation, og at forberede lovforslag om meddelelse af dansk indfødsret til dem, der opfylder de politisk fastsatte betingelser herfor. Derudover behandler Indfødsretskontoret en række andre sagstyper på indfødsretsområdet, herunder bl.a. ansøgninger om bevis for, og bevarelse, af dansk statsborgerskab.
Du bliver en del af en professionel arbejdsplads med imødekommende og kompetente kolleger, som står til rådighed med hjælp og sparring. Du kommer dels til at få ansvar for egne opgaver, men der lægges stor vægt på et godt socialt arbejdsmiljø, hvorfor du typisk også ville skulle løse opgaver i samarbejde med de øvrige studentermedhjælpere og kolleger i kontoret.
Vi er pt. 85 medarbejdere i kontoret, og vi er inddelt i 4 sagsbehandlerteams og et startteam. Alle studenter er tilknyttet en fast chef.
Sådan bliver din hverdag
Som studentermedhjælper hos os vil du få mulighed for at udvikle dine juridiske kompetencer og få et indgående kendskab til juridisk sagsbehandling. Vores studentermedhjælpere varetager administrative og juridiske opgaver, som fx behandling af aktindsigtsanmodninger og besvarelse af borgerhenvendelser på både telefon og mail. Du vil komme i kontakt med borgere fra hele verden, som bor i Danmark, og som ønsker at blive danske statsborger. Når der er tid, laver vores studenter også konkret juridisk sagsbehandling.
Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne stud.jur. Det er en fordel, hvis du har gennemført et fag i forvaltningsret, men det er ikke et krav.
Du bliver en del af et departement, hvor du bliver udfordret og udviklet både fagligt og
personligt, og hvor vi forventer, at du:
- har lyst til at prøve kræfter med sagsbehandling i praksis
- er klar til også at varetage administrative opgaver og besvare telefoner,
- er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt
- hurtigt kan sætte dig ind i it-systemer og programmer som f.eks. Excel, Outlook, F2 og e-indkomst
Nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kenth Wildricks på telefonnummer 61 98 36 05 eller på e-mail heather89kewialisonwaters@uim.dkyoung.dkhernandez-perez.dkmoore.dk.
Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest 19. september 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 39.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”FORTROLIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse