Studentermedhjælper i Internationalisering - Københavns Kommune
Er du engageret, struktureret og klar til at bidrage til afvikling af events, projekter samt analyse- og kommunikationsopgaver? Har du lyst til at udvikle dine kompetencer og få praktisk erfaring i en stor, politisk styret organisation? Så er du måske vores nye studentermedhjælper tilknyttet internationalisering i kontoret Turisme, Internationalisering og Kulturerhverv under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Københavns Kommune har en vigtig opgave i at sikre en god modtagelse af internationale borgere og gøre kultur- og fritidstilbud tilgængelige for alle. Vi giver nye borgere en god start ved at informere om byens muligheder og guide dem ind i foreningslivet, frivilligheden og de mange kultur- og fritidstilbud – i tæt samarbejde med byens aktører. Målet er at skabe en attraktiv by, hvor internationale borgere føler sig hjemme, trives og kan deltage på lige fod med københavnere. Du vil primært være tilknyttet internationaliseringsteamet, men der kan også indgå andre opgaver under turisme.
Dine opgaver og udviklingsmuligheder
Du får faste opgaver og mulighed for at udvikle dine kompetencer. Du kommer bl.a. til at:
- Understøtte planlægning, koordinering og deltage i afvikling af events og møder målrettet internationale borgere – herunder at udføre praktiske og administrative opgaver i forbindelse med aftenarrangementer
- Bidrage til analyser, surveys og dataindsamling
- Løse kommunikationsopgaver på dansk og engelsk på skrift og i tale
- Udvikle og tilpasse kommunikationsmateriale til projekter og kampagner
- Koordinere mindre delopgaver i EU-projekter og udviklingsindsatser
- Udarbejde oplæg, rapporter og projektmateriale
- Indgå i samarbejde med kolleger og eksterne partnere om udviklingsopgaver.
Er det dig, som
- Er initiativrig, struktureret og har sans for detaljer
- Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
- Har en analytisk tilgang og kan arbejde med dataindsamling og behandling
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i samarbejde med andre
- Har interesse for kommunikation, internationalisering eller turisme
- Har erfaring med at planlægge og afvikle events
- Er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse.
Vi tilbyder
Vi er et team på 15, der løser udviklings-, projekt- og kommunikationsopgaver, politisk betjening og events. Vores arbejde spænder fra hurtige indsatser til langsigtede strategiske projekter, ofte i et politisk styret miljø. Vi arbejder i tværgående fagfællesskaber for at sikre vidensdeling, samarbejde og synergi. Hos os får du et inkluderende arbejdsmiljø med plads til trivsel, idéudvikling og både faglig og personlig udvikling.
Vi arbejder med at udvikle byens kreative erhverv, styrke turismen, give en god modtagelse til internationale borgere og udvikle kultur- og fritidsinstitutioner gennem cafeforpagtninger.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstiden er omkring 15 timer om ugen i gennemsnit, og der vil forekomme aften og weekendarbejde. Arbejdsdage aftales nærmere. Vi er generelt fleksible, og vi tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder.
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Der indhentes reference i forbindelse med ansættelse. Du skal kunne dokumentere, at du er studieaktiv.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Hait M. Barki på 23 36 44 05 eller specialkonsulent Stine Milling på 24 93 90 91.
Søg via linket senest torsdag den 28. august 2025
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 2. september 2025.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.