etjob.dk
Aalborg kommune Kommunikationsmedarbejder

Studentermedhjælper i Kommunikation - Region Nordjylland

Har du interesse for at arbejde med kommunikation og særligt information til patienter? Er du stærk i det danske sprog, og kan du hurtigt sætte dig ind i it-systemer? Så er det dig, vi er på jagt efter.
Vi søger en studentermedhjælper, der har styr på dansk retskrivning og it-systemer, og som kan trives med at lave en hel del rugbrødsarbejde, hvor gentagelse af arbejdsprocesser skal udføres med samme høje kvalitet hele vejen gennem opgaveløsningen. 
Opgaverne kan veksle fra uge til uge, men typisk vil det være opgaver, hvor vi har brug for at få udført samme proces på en større mængde dokumenter eller websider. Det kan fx være at ændre kontaktoplysninger eller indsætte en række links, billeder eller moduler på websider. Opgaveporteføljen vil således være bred, og den vil omfatte kendskab til, og arbejde i, flere forskellige it-systemer.    
Hvem er du?
Du er i gang med en videregående uddannelse, gerne inden for kommunikation, men det er ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du har styr på retskrivning og er god til at sætte dig ind i processer og systemer. Du kan arbejde struktureret og bevare overblik og fokus, selvom den samme opgave skal udføres mange gange.

Du sætter en ære i, at tingene er gjort ordentligt og leverer altid en høj kvalitet. Du spørger, hvis der er noget, du er i tvivl om, men arbejder ellers selvstændigt med opgaven efter en introduktion. Du er serviceminded, har gå-på-mod og engagement. Alle opgaver er velkomne på dit bord.  
Hvem er Kommunikation? 
Kommunikation består af cirka 30 engagerede medarbejdere med forskellige faglige profiler, som alle løser kommunikationsopgaver for hele Region Nordjylland og regionens hospitaler og sociale institutioner. Kommunikation arbejder blandt andet med patientinformation, interne nyheder, sociale medier, intranet, web, kampagner, rekruttering, grafisk design, videoproduktion og meget mere.  

Vi arbejder selvstændigt og sammen. Vi har ambitioner og fokus på høj kvalitet og professionalisme i opgaverne. Hos os er et godt grin en vigtig del af hverdagen. Vi har et godt sammenhold, værdsætter vores gode arbejdsmiljø og sikrer, at både medarbejdere og opgaver er i gode hænder. 
Ansættelse og arbejdssted
Vi har brug for dig hurtigst muligt. Du kommer til at arbejde sammen med vores to andre studentermedhjælpere, og I skal sammen koordinere og løse opgaver. Dit arbejdssted vil være i Regionshuset med mulighed for hjemmearbejdstimer i et vist omfang. 
Arbejdstid
8 timer om ugen med mulighed for flere timer i perioder med større projekter eller i forbindelse med fx sommerferie.  
Halvdelen af ugens timer skal ligge på et aftalt tidspunkt i løbet af ugen. De øvrige timer har du mulighed for at placere fleksibelt.   
Rekrutteringsproces
Ansøgningsfrist er den 16.10.2025 
Samtaler afholdes d. 22.10.2025 

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst på HK-området. 
Du er velkommen til at kontakte Mia Bisgaard Jensen på zsalinasmibijmelanie94@cooper-jennings.dkbowers.dkrn.dk eller på tlf. 23 83 16 80 for yderligere oplysninger om jobbet. 

 
----------------------------------------------------------------------------------I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.