etjob.dk
Hvidovre kommune Studentermedhjælp

Studentermedhjælper i Projektkontor - Hvidovre Kommune

Vil du bruge din faglighed i praksis – og få erfaring med tværgående projekter? Hvidovre Kommunes Projektkontor søger en studentermedhjælper til et spændende job med alsidige opgaver. Her får du mulighed for at komme tæt på beslutningsprocesser, tværgående samarbejde, databehandling og kommunikation i praksis.

Vi leder efter dig, der måske er i gang med en samfundsfaglig-, kommunikations- eller organisationsuddannelse, og som er nysgerrig på, hvordan man arbejder med komplekse forandringer i en stor, offentlig organisation. Du trives med alt fra administrative opgaver til research, planlægning og deltagelse i workshops samt opfølgning på projektaktiviteter mv.

Om jobbet Du bliver en del af Projektkontoret - et dynamisk team med tre erfarne projektledere. Dine opgaver vil spænde bredt, men har især fokus på:

  • Research og analyse: Dykke ned i data, udarbejde oversigter og producere letforståelige resumeer eller notater, herunder undersøge og bearbejde data der viser hvordan andre kommuner arbejder med lignende initiativer
  • Planlægning og facilitering: Være med til at planlægge og gennemføre møder og workshops – og samle op med fx referater og afledt planlægning.
  • Kommunikation: Formidling af komplekse problemstillinger på en enkel og målrettet måde, fx til forskellige målgrupper internt i kommunen.
  • Organisering og struktur: Bidrage til at holde overblik over deadlines, dokumenter og opgaver.

At arbejde hos os i Hvidovre Kommune vil også give dig indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation, og om hvordan samarbejde på tværs af forskellige fagområder som skole, teater, idræt, bilpark, energi og bygningsservice kan fungere og skabe værdi. Endelig vil der være mulighed for at dykke ned i opgaver, hvor der implementeres nye digitale løsninger såsom AI, Power BI, RPA, droner og meget andet.

Om dig Vi leder efter dig, der har næse for struktur – og samtidig har lyst til at kaste dig ud i nye opgaver. Du har blik for både detaljen og den store sammenhæng, og du trives i en hverdag, hvor der både er plads til fordybelse og spontane opgaver. Du er god til at tale med folk, stiller nysgerrige spørgsmål og bidrager gerne til at få samarbejdet til at glide.

Det vigtigste er ikke, hvilken uddannelse du er i gang med, men hvordan du arbejder – om du er skarp til at analysere, samarbejde, formidle og skabe overblik. Du er mindst et par år inde i din uddannelse og har lyst til at prøve kræfter med, hvordan man arbejder med projekter i praksis, og hvordan man bruger kommunikation, struktur og overblik som værktøjer i det arbejde.

Fagligt er du:

  • God til at strukturere opgaver og holde styr på detaljer
  • Stærk til at kommunikere – både på skrift og i præsentationer
  • God til at have overblik og overholde deadlines
  • Erfaren IT-bruger inden for Word, Excel, PowerPoint og gerne AI-værktøjer, Power BI, el.lign. eller du har mod på at lære nye digitale værktøjer at kende
  • Klar til at gå i gang med nye opgaver og prøve dig frem.

Om os Projektkontoret er en del af afdelingen Udvikling, Erhverv og Kommunikation. Vi er tæt på det politiske niveau og arbejder bl.a. med porteføljestyring af kommunens strategiske projekter, projektstyring samt projektledelse af store, tværgående projekter.

Generelt er vi i vores opgaveløsning meget optaget af samarbejde og at lykkes sammen på tværs. Du vil i det daglige referere til projektlederen for vores store ejendomsprojekt, men herudover er der i teamet altid erfarne kollegaer, du kan spørge til råds, hvis du er i tvivl - og der er i afdelingen en solid kultur for at dele viden og hjælpe hinanden.

Arbejdsklimaet i afdelingen er i øvrigt kendetegnet ved engagement, ansvarlighed og fleksibilitet – og vi har det hyggeligt og sjovt sammen i hverdagen og hjælper hinanden på tværs og løfter i flok, også når der lander noget, der ligger lidt uden for vores vante spor. Fleksibilitet er vigtigt for os - og det går begge veje. Så vi sørger selvfølgelig for, at dine opgaver kan spille sammen med dit studie og eksamener.

Løn, vilkår og yderligere oplysninger Stillingen er på 10-12 timer pr uge, og indtil videre tidsfastsat til at løbe 1 år. Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte projektleder for Ditte Vestergaard tlf.: 20858413 eller på ditvevbarrettromerosuzanne@mills.dkhvidovre.dktucker.dk

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 9. september 2025. Samtaler forventes at finde sted i uge 37/38