Studerende Weekend Omsorgsmedhjælper - Jacobshøj Botilbud
Er du på udkig efter et arbejde med mening? Får du energi af at gøre en forskel i andre menneskers liv samtidig med, at du studerer?
Vi søger en fast weekendafløser hver anden weekend med mulighed for en aftenvagt på hverdage ca. 15 timer om ugen med start den 1. oktober 2025.
På Jacobshøj bor voksne med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser. Her arbejder vi med sansestimulering, ro og struktur – og vi har altid blik for de små skridt i borgerens udvikling. Vi støtter op om selvbestemmelse og samarbejder tæt med pårørende.
Hos os bliver du en del af et team, hvor vi griner meget, hjælper hinanden og går op i både faglighed og fællesskab.
Er du mon vores nye kollega?
For at søge denne stilling skal du være i gang med et studie og meget gerne have mindst et år tilbage. Har du erfaring fra døgnområdet som omsorgs- og pædagogmedhjælper er det et stort plus.
Vi forestiller os, at du
- har lyst til at være en del af en hverdag, hvor tryghed og struktur er vigtigt for borgerne
- trives med faste rutiner og tydelig kommunikation
- er nærværende, ansvarlig og har en positiv tilgang – både til beboere og kollegaer
- kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde i et team
- er klar på at hjælpe med personlig pleje og praktiske opgaver
Vi tilbyder
- et meningsfuldt job med mennesker i fokus
- en grundig oplæring – vi klæder dig godt på
- moderne rammer og nødvendige hjælpemidler
- et støttende team med faglig sparring
- fleksibilitet ift. timer og vagtønsker
- løn og ansættelse efter overenskomst med pædagogisk personale
Ansættelsesforhold
- løn svarende til en ansættelse som omsorgsmedhjælper, jf overenskomst for pædagogisk personale
- du skal være indskrevet på et studie, og derfor må du meget gerne vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv, og hvornår du forventes at afslutte studiet (kontakt evt. dit studie for hjælp til at ”hente” den digitalt)
- du bliver ansat i en midlertidig stilling, og du er ansat indtil din uddannelse er afsluttet, eller hvis du vælger at stoppe på din uddannelse
- din arbejdstid er i gennemsnit 15 timer om ugen, hvor du primært har faste vagter dag eller aften hver anden weekend. Du har også mulighed for ekstravagter på hverdage
- vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så send en SMS eller ring til afdelingsleder Betina Funch Rasmussen på 23 60 86 53 mellem kl. 12 og 15. I uge 34 kan du kontakte afdelingsleder Thorbjørn Boldsen på 51 43 45 13.
Søg via linket senest tirsdag den 26. august 2025