Sundhedsplejerske til Familiens Hus i Høje-Taastrup
Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for gravide og småbørnsfamilier – og være en del af et helt særligt fællesskab? I Familiens Hus har vi brug for en sundhedsplejerske, der brænder for at arbejde tværfagligt og forebyggende med hele familien i fokus.
Så ønsker du et job, hvor du kan bruge dine sundhedsfaglige kompetencer på nye måder og samtidig være med til at udvikle et unikt tilbud sammen med stærke samarbejdspartnere? Så læs med her.
Familiens Hus – et særligt fællesskab med familierne i centrum
Familiens Hus er et partnerskab mellem Røde Kors, Mødrehjælpen og Høje-Taastrup Kommune. Vi er et hus for gravide og småbørnsforældre, hvor formålet er at styrke forældreskab og handlekompetencer gennem socialt gruppearbejde, netværk og øge forældreskabs- og handlekompetencer. Vi arbejder helhedsorienteret for at gøre familier mere job- og uddannelsesparate – og vigtigst af alt: for at skabe trygge rammer for børnene.
Huset bygger på både fagligt samarbejde og frivilligt engagement, og du vil blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor hjerte og faglighed går hånd i hånd.
Et job, hvor du både rådgiver og skaber fællesskab
Som sundhedsplejerske i Familiens Hus får du en central rolle i at give sundhedsfaglig vejledning til både kommende og nybagte forældre. Du er med til at skabe trygge og meningsfulde rammer for læring, udvikling og fællesskab.
Du kommer bl.a. til:
- Afholde Gravidcafé i tæt samarbejde med husets jordemoder
- Være en aktiv del af Barselscaféen sammen med husets pædagog
- Tilbyde individuelle sundhedssamtaler til brugerne af huset
- Bidrage til den samlede faglige indsats i huset gennem tæt tværfagligt samarbejde
- Indgå i dialog og sparring med både den kommunale sundhedspleje og eksterne aktører
Her får du mulighed for at bringe hele din faglighed i spil – både når du står med forældre i samtale, og når du samarbejder på tværs af professioner for at skabe de bedste forløb.
Læs mere om stillingen her: Opgave- og kompetenceprofil
Vi leder efter dig, der kan bringe sundhedsfaglighed i spil
Vi søger en sundhedsplejerske, der har en ægte interesse i at arbejde helhedsorienteret og opsøgende – og som har lyst til at være en aktiv medskaber.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Er uddannet sundhedsplejerske og har en bred, opdateret sundhedsfaglig viden
- Kan formidle viden med nærvær og i øjenhøjde
- Har en anerkendende tilgang og et nysgerrigt menneskesyn
- Er selvstændig og initiativrig – og trives i en hverdag med mange samarbejdsflader
- Har lyst til at skabe udvikling og relationer i et mangfoldigt hus med både fagfolk og frivillige
Her får du et job, hvor du kan sætte aftryk
Vi tilbyder dig en sjælden mulighed for at arbejde i et hus med høj faglighed og et stærkt fællesskab. Her får du:
- En arbejdsplads, hvor du virkelig kan gøre en forskel for småbørnsfamilier
- Et tværfagligt team med høj faglighed, tæt sparring og fælles ansvar
- Et arbejdsmiljø med plads til nysgerrighed, udvikling og supervision
- En arbejdsdag, hvor relationer, fællesskab og faglighed smelter sammen
Du bliver en del af et team, der er en tidlig forebyggende indsats forankret i tilbudsviften under Familie- og Dagtilbudscenter i Høje-Taastrup Kommune. udover dig består vi af en leder, jordemoder, psykolog, socialrådgiver, pædagog, job- og uddannelsesvejleder, frivilligkonsulent, servicemedarbejdere og engagerede frivillige.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Familiens Hus på 21 19 69 96.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med start fra 1. oktober 2025.
I forbindelse med ansættelse indhentes der straffe- og børneattest, ligesom der efter aftale med dig bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist er onsdag den 13. august
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 34, onsdag d. 20. august.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Vi ser frem til at høre fra dig!