Sygeplejefaglig Underviser ved SOSU H's Kompetencecenter
Har du lyst til at bidrage til efteruddannelse af medarbejdere i det social- og sundhedsfaglige felt? Kan du facilitere undervisning, der skaber værdi og kvalitetsudvikling i praksis? Så er du måske en af de undervisere, vi søger til SOSU H’s Kompetencecenter.
Vær med til at udvikle et vigtigt velfærdsområde
Som underviser i Kompetencecenteret bliver du en del af et fagligt stærkt team, der samarbejder om planlægning, afholdelse og udvikling af uddannelser for faglærte og ufaglærte medarbejdere i velfærdssektoren – primært i kommuner og regioner.
Du får stor indflydelse på undervisningens didaktik og pædagogiske tilgang, da den tilrettelægges og gennemføres selvstændigt – med støtte og sparring fra kolleger. Undervisningen foregår både på SOSU H’s adresser og hos vores samarbejdspartnere i hele Region Hovedstaden.
Vi arbejder praksisnært og anvender erfaringsbaserede metoder, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Teknologi og simulation er en naturlig del af undervisningen, og vi har høje ambitioner for både faglig og didaktisk kvalitet.
Vi søger udviklingsorienterede undervisere med praksiserfaring
Kompetencecenteret er i vækst, og vi søger 2 undervisere med sygeplejefaglig baggrund, med bred somatisk erfaring og som kan omsætte praksisviden til engagerende og lærerig undervisning.
Vi forestiller os at du har erfaring inden for ét eller flere af følgende områder:
- Almen sygepleje gerne med viden om medicinhåndtering
- Akut sygepleje
- Måske har du et speciale i sår eller injektionsteknik
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med undervisning og interesse for faglig udvikling
- Er engageret, idérig og har humor
- Har praksiserfaring og lyst til faglig fordybelse
- Brænder for at undervise voksne med udgangspunkt i erfaringspædagogik
- Forstår at navigere i en politisk styret organisation
- Har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller tilsvarende kompetencer
Et job med faglighed og fællesskab
Vi tilbyder et stærkt kollegialt fællesskab og et arbejdsmiljø præget af høj trivsel, faglig sparring og videndeling. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter humor, dialog og plads til forskellighed.
“Vi har et godt kollegaskab, hvor vi er forskellige, men generøse med at dele viden og hjælpe hinanden. Og så har vi det sjovt – både på og uden for arbejdspladsen. Vi har indflydelse på arbejdet og mulighed for at præge hverdagen. Det gør jobbet både spændende og fagligt udfordrende!”
– Jean, underviser
Faglig udvikling og indflydelse
Du får mulighed for at styrke dine pædagogiske og didaktiske kompetencer i en organisation, der følger udviklingen tæt. Når du er godt i gang med undervisningen, vil du gradvist blive inddraget i udviklingsopgaver – fx udvikling af nye uddannelser i takt med arbejdsmarkedets behov.
Ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller snarest derefter
- Stillingerne er på fuld tid (37 timer/uge)
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevante faglige organisationer
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 21. august 2025
Samtaler forventes afholdt: 25.august 2025
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer elektronisk via linket i opslaget.
Du er velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Joan Høgstædt Larsen på telefon 25 10 37 14. for yderligere oplysninger og evt. besøg.
Om SOSU H’s Kompetencecenter
Kompetencecenteret tilbyder efter- og videreuddannelse inden for pleje, omsorg og det pædagogiske område. Vi prioriterer faglig udvikling højt og er med til at sætte dagsordenen for udviklingen af uddannelser og fag – altid med fokus på attraktive læringsmiljøer.
Læs mere på www.sosuh.dk