Sygeplejerske i Sygehjemmeplejen Nord, Hjørring Kommune
Er du en engageret og fagligt dygtig sygeplejerske, der brænder for dit arbejde og trives med at arbejde i et dynamisk team af sygeplejersker?
Så får du her en unik mulighed, da én af vores faste sygeplejersker skal på videreuddannelse i borgernær sygepleje.
Vi søger en sygeplejerske til en 1. års midlertidig stilling, eventuelt med mulighed for forlængelse.
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober/1. november 2025.
Vi er en spændende arbejdsplads, der er i kontinuerlig udvikling. Du vil få mulighed for at være med til at præge gruppens faglige arbejde og struktur og ligeledes opleve at få støtte og sparring fra kompetente kollegaer.
Sygehjemmeplejen Nord er en tværfaglig gruppe, hvor sygeplejersker og SOSU-personale er under samme ledelse. Sammen arbejder vi alle for at sikre helhedsplejen omkring den enkelte borger i Sygehjemmeplejen Nord.
Sygehjemmeplejen er gået en spændende tid i møde med implementeringen af den nye ældrelov og senere hen sundhedsreformen.
Vi arbejder med udgangspunkt i Hjørring kommunes værdigrundlag, som er baseret på tillid, dialog og arbejdsglæde.
Vi kan tilbyde dig:
- Faglige, dygtige sygeplejerske kollegaer, som har det til fælles, at vi brænder for mødet med borgeren i eget hjem eller i vores sygeplejeklinik
- Fagligt samarbejde med SSA, SSH, sygeplejersker, diverse nøglepersoner indenfor blandt andet sårpleje, palliation, psykiatri mm.
- Et arbejdsmiljø med plads til forskellighed, indflydelse og med faglig udvikling i fokus
- Et seriøst og muntert arbejdsklima med grin og højt humør
- En individuel tilrettelagt introduktionsperiode
- Varierende opgaver i hverdagen, hvor du kan være med til at sikre balancegangen mellem de opgaver, vi står overfor
- En arbejdsplads hvor der prioriteres en god work-life balance
Vi leder efter en som:
- Kan arbejde selvstændigt, skabe overblik og prioritere i opgaverne
- Har en positiv tilgang til nye udfordringer og forandringer
- Har humor og godt humør
- Har gode IT kundskaber og gerne kendskab til dokumentationssystemet CURA
- Vil bidrage aktivt og positivt om at fremme borgerens livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, rehabilitering, udvikling og omsorg
- Vægter samarbejdet med borgeren, dennes pårørende/netværk, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
- Har lyst og mod på en hverdag, hvor to dage ikke er ens
- Har et ønske om at udvikle sig fagligt og personligt
Om stillingen:
- Midlertidig stilling indtil 31/9-2026
- Du er sygeplejerske med autorisation
- Ansættes på 32-37 timer
- Arbejder fortrinsvis dagvagt, dog kan enkelte aftenvagter forekomme
- Ansættelsesdato pr. 1. oktober/1. november 2025
- Weekendvagt hver 4. weekend
- Det er en forudsætning, at du har kørekort
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Marianne Savkov Rasmussen på tlf.: 7233 5439.
Ansøgningsfrist den 21. september 2025.
Samtaler vil blive afholdt tirsdag den 30. september 2025.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.