Sygeplejerske/SSH til Børnehandicap i Aabenraa Kommune
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med handicaps og samtidig blive en del af et fagligt stærkt og engageret sundhedsteam?
Hos os får du en meningsfuld hverdag, hvor du bidrager til at skabe trygge og udviklende rammer for både børn, unge og deres familier.
Vi søger sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Børnehandicap på en stilling med 32-35 timer ugentligt.
Vi udvider vores sundhedsfaglige team og søger derfor en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, der brænder for at kombinere omsorg, faglighed og tværfagligt samarbejde i arbejdet med børn og unge.
Lidt om de to matrikler du skal arbejde på
Børne og Ungehjemmet Posekær er et døgntilbud til børn og unge i alderen 0–18 år Vi er godkendt til 26 fastboende børn og unge, fordelt i 4 bo-grupper.
Børnehuset Lille Kolstrup - Aflastningen
Er et aflastningstilbud med 10 pladser lige nu fordelt på 43 børn og unge i alderen 0-18 år.
Børnehuset Lille Kolstrup - Børnehaven
Er en specialbørnehave normeret til 16 børn i alderen 0-6 år.
Kendetegnene for vores børn og unge i alle afdelinger er at det er børn og unge med multible funktionsnedsættelser, herunder autisme, ADHD, Cerebral Parese og kognitive problemstillinger.
Børnene og de unges behov er meget forskellige, hvilket giver et spændende og varieret arbejde i tæt samarbejde med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
Du skal være indstillet på primært at arbejde i dagvagt, men med én fast ugentlig aftenvagt hver tirsdag samt weekendarbejde efter behov.
I perioder vil der også kunne forekomme terminalpleje, hvor vi har et tæt samarbejde med Børnepalliativt team fra OUH, Sygehus Sønderjylland og Aabenraa Hjemmesygepleje.
Dine opgaver
Som sygeplejerske/social- og sundhedsassistent bliver dine opgaver bl.a. at:
- yde sygepleje og omsorg til børn med komplekse handicaps
- sikre høj kvalitet i medicinhåndtering, journalføring og dokumentation
- oplære og vejlede kolleger i fx medicinhåndtering, personlig hygiejne, sondepleje, sug og C-pap
- indgå aktivt i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- bidrage til udvikling og kvalificering af den praktiske sygepleje
- samarbejde tæt med børn, pårørende og kolleger
Vi søger dig, der
- er autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
- gerne har erfaring inden for det specialpædagogiske felt og/eller psykiatri
- har viden om behandling og håndtering af børn med handicap (en fordel, men ikke et krav)
- kan bevare ro, overblik og handlekraft i pressede situationer
- har indlevelsesevne, rummelighed og gode samarbejdsevner
- kan strukturere og dokumentere dit faglige arbejde
- er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider
- er villig til at deltage aktivt i faglig udvikling
- har erfaring med sundhedsfaglig journal
- har stor lyst til at undervise og formidle sundhedsfaglig viden til medarbejderne i Børnehandicap
- har kørekort
Vi tilbyder
- et inspirerende og udfordrende job i et tværfagligt team af dygtige og engagerede kolleger
- grundig oplæring i børnehandicapområdet
- et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og faglig sparring
- supervision ved ekstern psykolog
- mulighed for efteruddannelse samt interne og eksterne kurser
- sundhedsfaglig refleksion og sparring
- sociale arrangementer og en arbejdsplads, der arbejder aktivt med forandring
Vi holder åbent hus for interesserede ansøgere d. 18. september kl. 16.00 på Børn og Ungehjemmet Posekær, Posekærvej 20, 6200 Aabenraa.
Ansøgningfrist:
Send din ansøgning og CV senest 21. september kl. 00.00.
Vi afholder samtaler d. 24. september i Pavillonen, Lille Kolstrup 10, 6200 Aabenraa
Løn og ansættelsesvilkår er gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne-og straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lone Busk på fgreenvblakeknoxjimmylbus@hunter.dkaabenraa.dkmiller.dk eller på mobil 29614876
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.