etjob.dk
Slagelse kommune Sygeplejerske

Sygeplejerske til Ældrepsykiatrisk Afsnit SL6 - Psykiatrien Vest

Ønsker du at bruge dine sygeplejefaglige kompetencer indenfor både psykiatri og somatik, til at præge og styrke udviklingen på et ældrepsykiatrisk afsnit, er der her en unik mulighed.

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer pr. uge, med mulighed for færre timer. Stillingen er blandede vagter, primært dag/ aften og med arbejde hver 2. eller 3. weekend.

Om ældrepsykiatrisk afsnit SL6

På SL6 ønsker vi at møde målgruppen af patienter på en ganske særlig måde, hvor tillid, tryghed og recoveryorienteret tilgang er i fokus. Vores retorik og adfærd skal vise, at vi ønsker at skabe et unik tilbud til den ældre psykiatriske patient.

Vores indsats skal stabilisere patientens helbred og forbedre deres evne til at mestre hverdagen, ved psykiatrisk behandling, miljøterapeutisk behandling, motion og aktiviteter.

Lidt om jobbet

SL6 er et afsnit med høj kvalitet, faglighed og fokus på udvikling. Der vil således være en unik mulighed for faglig og personlig udvikling i jobbet. Du vil få en mentor og dine kollegaer vil medvirke til at lære dig godt op til at varetage opgaverne, afhængigt af din erfaring og behov.

Der tilbydes god introduktion med et onboarding forløb der sikrer at du kommer godt og sikkert ind i arbejdet.

Vores helt klare styrke er, at vi sparrer og reflekterer sammen med vores tværfaglige kollegaer. Vi lytter, lærer og bliver klogere sammen hver eneste dag. Du bliver ansat i en personalegruppe, hvor dine kollegaer omfatter sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeut og læger. Du er med til at understøtte et nonfarmakologisk behandlingsmiljø, som giver mulighed for at skabe gode relationer. Du prioriterer derfor dialog og samarbejde med kollegaer, patienter og pårørende.

Du arbejder sammen med patienterne i et miljø, hvor håb og muligheder er i fokus. Dine handlinger sker på baggrund af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn.

Lidt om dig

Om du er nyuddannet eller en erfaren sygeplejerske der søger nye udfordringer, spiller ikke den store rolle, så længe du finder kombinationen af psykiatrisk og somatisk sygepleje særligt spændende.

Du har lyst til et job hvor relationsdannelse, kommunikation, miljøterapi, observation og behandling er en vigtig del af det daglige arbejde.

Du skal have et ønske om at arbejde ud fra værdier om ligeværdighed, anerkendelse og gensidig respekt, i relation til både patienter og kollegaer. Herudover er det vigtigt, at du kan udvise empati og omsorg, men samtidig også kunne fastholde den faglige retning,

Yderligere oplysninger

Stillingen er til besættelse den 1. november 2025 eller snarest muligt.

Du ermeget velkommen til at komme på uforpligtende besøg og rundvisning i afsnittet eller du kan ringe og høre nærmere om stillingen hos oversygeplejerske Tine Poulsen på tlf. 25 16 97 74.

Ansøgningsfristen er den 18. september 2025 og ansættelsessamtaler finder sted den 22. september 2025.

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest (§22) samt referencer ved alle ny ansættelser i psykiatrien.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.