Sygeplejerske til Akutafdeling - Holbæk Sygehus
Akutafdelingen søger sygeplejerske med interesse for akutsygepleje
Har du lyst til at være del af akutafdelingen på Holbæk sygehus? Akutafdelingen byder på en bred vifte af patientkategorier, fra småskader til den medicinske eller kirurgiske patient, traumer og hjertestop. Er en uforudsigelig arbejdsdag, hvor du kan skabe gode patientforløb hånd i hånd med høj faglighed og gode kollegaer, noget du kan se dig selv I? Så er dette måske noget for dig!
Afdelingen består af skadestue, skadeklinik i Kalundborg og Nykøbing Sj. samt skadestelefonen, som bemandes af behandlersygeplejersker. Derudover har vi en modtagelse og eget sengeafsnit med 15 pladser. Afdelingen har ansat flowkoordinatorer som sikrer flow, visitere patienter til sygehusets øvrige specialer og sikre samarbejde på tværs med øje for det gode patientforløb.
Patientindtaget er 120-140 patienter i døgnet, fordelt på skadestue/modtagelse. Vores kerneopgave er modtagelse, stabilisering og initiering af behandling og pleje til den akutte patient.
Vi er en afdelingen som byder på høj faglighed, med tæt tværfagligt samarbejde internt og eksternt med bl.a. præhospitalt personale.
Vi kan tilbyde dig:
- Årlig deltagelse i Skills, hvor der indenfor 5 områder, er mulighed for at tilegne sig ny viden
- 4 ugers introduktion hvor du går med kollegaer og dage med vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske Jette.
- Stimulationstræning tirsdag og torsdag
- Fagligt forum, med interne og eksterne undervisere
- Specialuddannelse i Akutsygepleje starter med første hold sept. 2025, og på sigt bliver dette en mulighed
- Oplæring i skadestuen og på sigt behandlersygeplejerskeuddannelsen
- Et godt læringsmiljø, hvor alle faggrupper bidrager og ønsker at lære fra sig
- Fleksibel vagtplan, med fokus på privatliv -og arbejdsliv i balance
- Tæt og nærværende ledelse
Vores forventninger til dig:
- At du arbejder med fokus på det gode patientforløb, og har flair for at skabe en god relation til både patient og pårørende i det akutte forløb
- At du trives i en arbejdsdag som er uforudsigelig, ofte i højt tempo med fokus på samarbejder
- At du som ny kollega engagerer dig og ønsker at være med til at udvikle afdelingen
- Gerne med erfaring, men ikke et krav.
Stillingen er 30-37 timer ugentlig i blandede vagter. Weekendkadencen er hver anden med 8 timer, eller hver 3 med 12 timer, dette kan også være hver 2/4 weekend med 12 timer. Det er valgfrit hvilken man ønsker.
Vi står til rådighed med yderligere oplysninger samt en rundvisning i afdelingen. Hvis du ønsker at se mere til, hvad vi laver i Akutafdelingen, så kan du tjekke vores Instagram profil: Holbæk Akutafdeling (@holbaekakutafd) • Instagram-billeder og -videoer
Løn og ansættelsesforhold efter gældende regler
Ansøgningsfrist: 16.09.2025
Samtaler: løbende
Ansættelse: Snarest eller efter aftale
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.