Sygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit 1, AUH - Varieret Rolle
Vi søger pr. 1. oktober 2025 en sygeplejerske til operation/opvågning. Har du lyst til at være en del af en dejlig medarbejdergruppe, der hver dag giver den dagkirurgiske patient den bedste behandling, så er det dig vi søger.
Du må gerne have kendskab til operation- eller opvågningsspecialet, men det er ikke en forudsætning, vi tager udgangspunkt i dine kompetencer, også i forhold til oplæring i afsnittet. Det vigtigste er at du er interesseret i hele det dagkirurgiske forløb, hvilket er kendetegnet ved at rumme hele patientforløbet fra modtagelse til operation, opvågning og udskrivelse. På sigt vil du komme til at varetage både operations- og opvågningsfunktionen.
Dagkirurgien, som består af fire dagkirurgiske afsnit, er pr. 1. april 2025 ændret organisatorisk, hvilket betyder at der, i den forbindelse, en del nye opgaver. Foreløbig fortsætter vi det tætte samarbejde vi har på tværs af afsnittene, og vi hjælper hinanden i hverdagen, f.eks. ved sygdom.
Vi har ugentlig undervisning målrettet de enkelte faggrupper, men også mono- og tværfagligt. Vi har simulationsinstruktører, og laver simulationstræning med udgangspunkt i cases fra eget afsnit.
I vores afsnit, som består af fire operationsstuer og en opvågning, har vi specialer indenfor ortopædkirurgi ( idræt, skulder, traume, rekon, fod, tumor), neurokirurgi og næsekirurgi.
Vi har dagligt mange samarbejdspartnere, som vi har et godt og udviklende samarbejde med. I hverdagen har vi stort fokus på teamsamarbejde og vi har flere projekter igang indenfor de forskellige områder - opvågning, operation og anæstesi.
Vi er optaget af at se muligheder og udvikler vores patientforløb, bl.a. ved hjælp af patientforløbsapp.
Vores dagligdag er præget af et stort patient-flow og mange afvekslende arbejdsopgaver, så hver dag er ikke ens.
Vi er uddannelsessted for anæstesikursister og sygeplejestuderende, og denne opgave bidrager alle i afsnittet til.
Vi arbejder på hverdage mellem kl. 07.30-15.30. Senvagter er fra kl. 09:00-17:00 , hvor vores opvågning efterfølgende lukker, fraset onsdag, hvor der er åbent til kl. 18.00. Vi har fri alle weekender og helligdage og har stor indflydelse på egen arbejdstidsplanlægning.
Vi søger en kollega som
- vil bidrage med fortsat at udvikle vores dagkirurgiske afsnit
- kan arbejde i velfungerende teams med engagerede og fagprofessionelle kolleger
- trives i en afvekslende hverdag med mange relationer
- arbejder problemløsende, reflekterende og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
- bidrager med en positiv indstilling til dagen og lyst til at være en del af fællesskabet.
Vi er en blandet flok, både hvad angår alder og erfaring, og vi er gode til at drage omsorg og hjælpe hinanden. Vi har et godt arbejdsmiljø, høj grad af psykologisk sikkerhed, og der er altid plads til et godt grin.
Løn- & ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, eller komme forbi, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Grøn Henriksen på tlf. 2421 4372 eller afdelingens koordinator på tlf. 2477 8505.
Ansøgningsfrist er den 22. august 2025. Ansættelsessamtaler vil afholdes i uge 35.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.