etjob.dk
Hjørring kommune Sygeplejerske

Sygeplejerske til Demenspleje ved Lundgården

Vil du være med til at skabe trygge og meningsfulde rammer for mennesker med demens?
Vi søger en fagligt stærk og omsorgsfuld sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt med opstart 1. december 2025. Arbejdstiden ligger primært på hverdage, med enkelte helligdage.

Om os:
Ældrecenter Lundgården består af to afdelinger med i alt 48 pladser:

  • Demensbyen – 30 pladser til borgere med demens, hvor vi arbejder ud fra en personcentreret og neuropædagogisk tilgang. Vi skaber et miljø, der understøtter borgernes identitet, livshistorie og individuelle behov.
  • Bøgelund – 18 somatiske pladser, hvor der ofte er behov for sygeplejefaglig tilstedeværelse og tæt opfølgning.

Vi arbejder helhedsorienteret – fysisk, psykisk og socialt – og har fokus på tidlig opsporing, triadevurderinger og tæt tværfagligt samarbejde. Vores tilgang bygger på respekt, nærvær og høj faglighed, og vi prioriterer medinddragelse af både borgere og pårørende i hverdagen.

Sygeplejerskens virksomhedsområder hos os:
Som sygeplejerske på Lundgården vil du arbejde inden for følgende fire centrale områder:

  1. Det kliniske område – Du varetager komplekse sygeplejeopgaver, sikrer kvalitet i plejen og arbejder med tidlig opsporing og vurdering af borgernes tilstand.
  2. Det pædagogiske område – Du bidrager til kompetenceudvikling hos kolleger og understøtter læring og refleksion i hverdagen.
  3. Det ledende område – Du tager ansvar for koordinering af plejeopgaver, sikrer sammenhæng og kontinuitet, og bidrager til et godt samarbejde på tværs af faggrupper.
  4. Det udviklende område – Du deltager aktivt i kvalitetsudvikling, dokumentation og implementering af nye tilgange og metoder, herunder neuropædagogik.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske og har interesse for demensområdet.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Har gode samarbejdsevner og et positivt menneskesyn.
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og har lyst til at gøre en forskel.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab.
  • Mulighed for faglig udvikling, herunder diplommodul i neuropædagogik.
  • Indflydelse på udviklingen af Demensbyen og vores samlede tilbud.
  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på relationer, trivsel og værdighed.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Louise Lind Hjermitslev på tlf.: 41 22 52 11

Ansøgningsfrist den 23. oktober 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28. oktober 2025

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.