etjob.dk
Hvidovre kommune Sygeplejerske

Sygeplejerske til Gastromedicinsk Ambulatorium

Er du klar til at tage din sygeplejeoplevelse til nye højder i en af landets største Gastroenheder? Vi søger en dygtig sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen (eller efter aftale) i vores Gastromedicinske ambulatorium – og måske er det dig som er interesseret i patienter med øvre medicinske problemstillinger og IBD. Vores nuværende sygeplejerske går på pension, og en del af introduktionen foregår derfor sammen med hende.

Om os

Vi er en del af Gastroenheden på et af landets største medicinske og kirurgiske hospitaler. Vores ambulatorium tilbyder specialiseret pleje og behandling af patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), lever- og pancreaslidelser samt reflux. I Gastroenheden er vi fælles om at sikre det bedste patientforløb og har et godt samarbejde mellem to specialer, gastromedicin og kirurgi.

Arbejdsdagen i Ambulatoriet

Vi har ca. 200 patientkontakter dagligt – Fordelt på lægekonsultationer og sygeplejerskekonsultationer, fibroscanninger, sigmoideoskopier til telefonopkald. Der er aldrig to dage, der er ens! Vi har også et akutspor, hvor vi kan hjælpe de patienter, der har brug for hurtig vurdering.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Medicinhåndtering, inkl. biologisk medicin, jerninfusioner og blodtransfusioner.
  • Selvstændige sygeplejekonsultationer om alt fra kronisk sygdomshåndtering til livsstil og oplæring i medicinadministration
  • Forløb med hæmokromatose- og cirrosepatienter.
  • Holde dig fagligt opdateret inden for øvre medicinske problemstillinger og sparringspartner for kollegaer.
  • Assistere ved sigmoideoskopier og tage telefonopkald fra patienter.

Hvem er vi

I teamet møder du 7 fuldtids- og 4 deltidsansatte sygeplejersker med en god blanding af erfaring og interesseområder. Vores erfarne sygeplejersker deler gerne deres viden med de yngre, og vi arbejder tæt sammen i teams, så vi kan sikre kontinuitet og kvalitet i patientforløbene. Som sygeplejerske hos os har du dit eget "14 dages rul", så du både får afveksling og mulighed for at følge op på de patienter, du har ansvaret for.

Så er du vores nye kollega?

  • Er du engageret, nysgerrig og brænder for at gøre en forskel i patienternes liv.
  • Ønsker at udvikle og fordybe sig i sygeplejen til den gastromedicinske patient uanset om du allerede har erfaring eller er ny til specialet.
  • Er god til at arbejde selvstændigt, men også værdsætter samarbejde og fællesskab i teamet.
  • Ønsker at bidrage til et miljø, hvor både latter og alvor er en del af hverdagen – for det er vigtigt at have det godt sammen, mens vi arbejder hårdt for vores patienter.

Arbejdstid og vilkår

Arbejdstiden er 37 timer om ugen eller efter aftale, med weekendvagter hver 6. uge i Gastromedicinsk sengeafsnit samt dækning en uge i sommerferien. I ambulatoriet har vi normalt arbejdstid fra 7.45-15.15, men om torsdagen arbejder vi lidt længere (7.45-17.30) ca. fem gange om året, og på fredage er arbejdstiden 7.45-14.45. Stillingen ønskes besat pr. 1.oktober 2025 eller efter aftale.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, herunder principperne i Ny Løn.

Ansøgning:

Er du klar til at tage næste skridt? Send os din ansøgning eller ring/skriv for en uforpligtende samtale til Oversygeplejerske Christina J. de Blanck på jeffrey36christopherdrakeChristina.juul.de.blanck@thomas.dkregionh.dksmith-stafford.dkgriffin-willis.dk eller 38 62 51 89

Ansøgningsfrist: 21 August 2025 – samtaler vil afholdes d. 26. august 2025