etjob.dk
Svendborg kommune Sygeplejerske

Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Ambulatorium OUH

Gerne med ansættelse d. 1 november 2025. Stillingen er på 37 timer om ugen, hvoraf 1/3 del af ansættelsen er placeret i vores Hjertelungeafsnit med weekendvagt hver 3. weekend.

Om vores afdeling:

Medicinsk Afdeling M/FAM består af en stor medicinsk afdeling, hvor følgende specialer er repræsenteret: Reumatologi, gastroenterologi/hepatologi, infektionsmedicin, kardiologi, lungemedicin og endokrinologi. Endvidere har vi FAM Svendborg, Diagnostisk Center for hele Fyn, samt et Daghospital og en stor forskningsenhed.

Om Hjertemedicinsk ambulatorium:

I Hjertemedicinsk Ambulatorium kommer vores patienter til udredning for mistanke om hjertesygdom, eller til kontrol og behandling af hjertesygdomme. Vi har forskellige klinikker og herunder også en DVT klinik med Fynsfunktion, hvor du har mulighed for at blive oplært i ultralydsscanning.

I ambulatoriet er vi 14 sygeplejersker, 1 psykolog, 7 sekretærer og læger. Vi samarbejder tæt med vores terapeuter og diætist.

Vi tilbyder en struktureret og spændende introduktionsperiode, hvor du har én mentor i ambulatoriet og én på sengeafsnittet. Vi arbejder målrettet efter vores Strategi for sygepleje på OUH. Vores sygepleje ydes ud fra tre ligeværdige forudsætninger - omsorg, faglighed og ansvarlighed.

Bliver du en del af os, kan vi tilbyde dig en unik mulighed for kompetence udvikling og meget engagerede kolleger, der alle værdsætter samarbejdet og at arbejde i tværfaglige teams. Du vil på sigt kunne varetage forskellige hjertemedicinske klinikker. Alle oplever et støttende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø – hvor du aldrig er alene. Vi samarbejder altid målrettet om, at udvikle og forbedre vores patientforløb og vores arbejdsgange.

Om vores Hjertelungeafsnit:

Hjertelungeafsnittet har 28 senge fordelt med 8 senge til patienter med lungesygdomme og 20 senge til patienter med hjertesygdomme. Vi er et specialiseret afsnit, hvor vi plejer og behandler patienter med akutte og kroniske hjerte- og lungesygdomme. Afsnittets personalegruppe består af sygeplejersker, læger, sekretærer og terapeuter, samt social- og sundhedsassistenter.

Vores ønsker til dig:

  • At du er autoriseret sygeplejerske
  • At du er loyal, holdspiller, ansvarsbevidst og engageret.
  • At du er mødestabil og har høj arbejdsmoral
  • At du har interesse for eller erfaring med hjerte- og lungemedicin
  • At du er fleksibel og trives i et dynamisk arbejdsmiljø.
  • At du har gode kommunikative evner og kan skabe tillid og relationer med patienter, deres familier og kolleger.

Løn og ansættelses forhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske regioner og er omfattet af ny løn

Hvis det lyder interessant er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Liselotte Haastrup Christiansen på telefon 63202243 - 92433835 eller på mail ejordandnunezritabrownliselotte.haastrup.christiansen@moore-little.dkrsyd.dkandrews-brown.dkmassey.dk for yderligere information. Du er også meget velkommen til at komme på besøg.

Ansøgningsfristen er d. mandag d. 22 september 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende efter aftale.