etjob.dk
Kerteminde kommune Sygeplejerske

Sygeplejerske til Kerteminde Kommunes Sygepleje

Sygeplejen er i hastig udvikling, og kompleksiteten i pleje og behandling stiger. Det stiller nye krav til koordinering, planlægning og opfølgning, og giver sygeplejersker en nøgleposition i arbejdet med Sundhedslovsopgaver.

I juli 2025 trådte den nye ældrelov i kraft, og Vi er for alvor påbegyndt implementeringen. Som sygeplejersker er Vi en central aktør i omsætningen af lovens bærende værdier i praksis.
I de tværfaglige teams arbejder Vi tæt sammen, med tillid som fundament – tillid til hinandens faglighed og kompetencer, og til en ledelse, der skaber rum for medbestemmelse, ansvar og faglig stolthed.
Vi bygger bro mellem borgeren, pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund, så der skabes et samspil, der giver helhed og sammenhæng i plejen, med fokus på mest mulig livsglæde, omsorg og nærvær.

I efteråret begynder Vi at trække de store linjer i implementeringen af sundhedsreformen. Her bliver vores faglighed og evnen til at samarbejde på tværs af sektorer, afgørende for, at vi lykkes med at skabe kvalitet og udvikling i fremtidens ældre- og sundhedstilbud.

Alt i alt en fremtid med mange nye og spændende forandringer, som giver plads til Sygeplejersker som trives i udvikling og forandring.

Sygeplejen i Kerteminde kommune:
Kerteminde Kommunes sygepleje er inddelt i 3 områder: Munkebo, Kerteminde og Langeskov. Du vil blive fast knyttet til det ene område, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med den hjemmeplejegruppe, der er i distriktet.

Sygeplejen holder til på Toften 600B, i Munkebo. I alle vagtlag møder sygeplejerskerne ind sammen og slutter vagten af sammen. Vi har derfor gode muligheder for, at have et monofagligt sparringsrum og mulighed for at hjælpe og støtte hinanden på tværs af områderne.

Akutfunktionen i Kerteminde Kommune er integreret i sygeplejen. Vi er fælles om opgavevaretagelsen, hvilket betyder, at alle sygeplejersker i Sygeplejen er oplært til at kunne varetage akutte opgaver. Du vil blive tilbudt kompetenceudvikling svarende til dine kvalifikationer.

Som nyansat hos os, får Du tildelt en mentor, som de første måneder er med til, at Du falder godt til på din nye arbejdsplads. Vi laver desuden et individuelt tilpasset introduktionsforløb, hvor Vi tager dine tidligere erfaringer i betragtning.

Sygeplejersker i Kerteminde Kommune besidder blandt andet følgende kompetencer:
Kan støtte borgerne og deres pårørende til at mestre hverdagen, og samtidig kunne give kompleks og akut pleje/behandling i sygeplejeklinikker eller i borgers eget hjem?

Kan se værdien i at arbejde i et tværfagligt team. Hvor der lægges stor vægt på, at rehabiliterende pleje og behandling ydes med høj faglighed og kvalitet, i et respektfuldt og givende samarbejde med borger og pårørende?

Kan formidle teoretisk og praktisk viden til tværfaglige samarbejdspartnere, så de finder tryghed i udførslen af sundhedslovsindsatser?

Kan indgå i et veletableret og godt arbejdsfællesskab, hvor der kontinuerligt arbejdes med at forfine et stærkt samarbejde og kollegaskab?

Bliver Du motiveret af at læse ovenstående? Så har du nu muligheden for at blive en del af Sygeplejen i Kerteminde Kommune.
Vi søger en sygeplejerske til primær dagvagt med weekendvagt hver 4. uge, samt 2-4 nattevagter – på et 12 ugers grundrul.
Et timetal på 37 timer/pr. uge er ønskeligt, men der er mulighed for deltid.

Vi søger en sygeplejerske som:

  • Ser borgerne som individer og støtter dem, til sundhed og trivsel, ud fra borgernes eget livsperspektiv.
  • Har lyst til at arbejde med komplekse sygeplejeopgaver, både i akutte, kroniske og palliative forløb.
  • Kan forpligte sig i et arbejdsfællesskab, hvor Vi sammen er ansvarlige for at yde kvalitets pleje og behandling, inden for de politisk fastsatte kvalitetsstandarter, for Kerteminde kommune.
  • Kan forpligte sig i et arbejdsfællesskab, hvor Vi sammen er ansvarlige for og medvirkende til, at sikre en stabil og bæredygtig drift.
  • Kan arbejde selvstændigt, men søger sparring med kollegaer.
  • Kan jonglere med mange opgaver på én gang
  • Er problemløsende og søger sygeplejefaglige udviklingspotentialer
  • Ser værdien i det tværfaglige samarbejde
  • Tør være modig og udviklingsparat, når forandringens vinde blæser
  • Tror på og kan forpligte sig til, at et godt arbejdsmiljø er noget Vi skal give til hinanden

Til gengæld kan Vi tilbyde dig

  • Et arbejdsfællesskab med fantastiske kollegaer, der har humor og højt humør, der laver sociale arrangementer og interessere sig for hinanden.
  • Et monofagligt såvel som tværfagligt team, der tilstræber høj faglighed og kvalitet
  • Et spændende og udfordrende arbejde med stor selvstændighed i faglig planlægning, koordinering og opfølgning
  • Et spændende arbejdsfelt bestående af afvekslende arbejdsdage, hvor opgavefeltet er bredt - med et godt samspil mellem generalist- og specialistfunktioner
  • Et individuelt tilpasset introduktionsprogram
  • En arbejdsplads i udvikling
  • Monofaglig refleksionstime sammen med dine kolleger, hver uge
  • Møder 4 gang årligt i Fagligt Fællesskab for Sygeplejersker i Kerteminde kommune.
  • Et arbejdsmiljø hvor Vi vil fællesskabet.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 26. august 2025 kl. 23.59

Ansættelsessamtaler: Afholdes torsdag den 28.08.25 fra 08.00-12.00

Ansættelsesstart: 1. oktober 2025 eller snarest herefter.

Ved ansættelse i Kerteminde Kommune indhentes der altid straffeattest, børneattest og reference.

Løn- og ansættelsesforhold: Efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål eller vil høre mere om stillingen kan du kontakte:
Leder af Sygeplejen Eline Elgaard Rasmussen, telefon 29 79 41 80, eller FTR Juliette Jensen på jujd@kerteminde.
Bare rolig: Vi har en TR ansat - hun holder en velfortjent ferie.

Personalepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Personalepolitik%202017.pdf

Rygepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Rygepolitik%202017.pdf

Værdighedspolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Politik/Vedtagne%20politikker/V%C3%A6rdighedspolitik%202016.pdf

*Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.*